Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvert ottende byrådsmedlem fra DF har sagt farvel og tak

34 byrådsmedlemmer har siden kommunalvalget i 2013 forladt Dansk Folkeparti. Det er et demokratisk problem, lyder det fra partiets gruppeformand, Peter Skaarup.

Annette Vahlgreen var byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Vesthimmerlands Kommune, men forlod partiet i 2016 til fordel for Nye Borgerlige. Hun følte ikke, at partiet havde tilstrækkelig vilje til at kæmpe mod bureaukrati og regler, og så skete der for lidt lokalt i partiet. Siden har hun også forladt Nye Borgerlige. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen
Annette Vahlgreen var byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Vesthimmerlands Kommune, men forlod partiet i 2016 til fordel for Nye Borgerlige. Hun følte ikke, at partiet havde tilstrækkelig vilje til at kæmpe mod bureaukrati og regler, og så skete der for lidt lokalt i partiet. Siden har hun også forladt Nye Borgerlige. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

Formandskontorets væg var prydet af et danmarkskort med DF-logo, og mens valgresultaterne fra kommunalvalget 2013 tikkede ind, var der Matadormix og marcipanbrød til de tilstedeværende.

Det var gode nyheder. Dansk Folkeparti var pisket frem i målingerne på landsplan, og nu skulle partiet kapitalisere på de fine målinger lokalt: DF skulle slå rødder i mulden fra Gedser til Skagen, fra Bornholm til Blåvandshuk og blive et rigtigt landsdækkende parti.

Så mens socialdemokraterne festede, og SF knappede gravøllen op, talte DF-formand Kristian Thulesen Dahl i telefon med nyvalgte lokalpolitikere, der søgte gode råd hos partiets ledelse før vigtige konstitueringer i kommunerne­.

»Vi har ry for at være topstyrede,« sagde Kristian Thulesen Dahl til BT, der skrev reportage fra den aften på formandskontoret:

»Men det er umuligt at styre, hvad der sker i hele landet,« grinte Kristian Thulesen Dahl.

Det sidste skulle han i hvert fald få ret i.

Dansk Folkeparti brød den aften den magiske grænse på ti procent og fik 10,1 procent af stemmerne i kommunerne. Mens Venstre og Socilademokratiet begge gik tilbage sammenlignet med kommunalvalget otte år tidligere, var DF fordoblet. Partiet overhalede på vejen op både de Konservative og SF og blev det tredjestørste parti lokalt, hvilket også matchede placeringen på landsplan.

Men siden den glade aften er det ikke gået stille af blandt byrødderne i DF.

En opgørelse af partihop hos byrådsmedlemmer i de danske kommuner viser, at 34 af de 255 politikere, der blev valgt ind for DF i 2013, er sprunget fra og i dag er at finde under andre partibogstaver eller som løsgængere.

I runde tal drejer det sig om godt og vel hver ottende DFer.

Rune Stubager er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Om årsagen til de mange partihoppere fra DF siger han:

»Én årsag er, at det er et relativt nyt parti, og derfor er det ikke så veletableret ude på lokalt niveau. De har måske ikke helt så veltrænede kandidater, som nogle af de andre partier har. Derudover et det også et relativt topstyret parti både på landsplan, men også lokalt. Ledelsen blander sig i en del, og der er ikke plads til alt for megen afvigelse fra partilinjen. For nogle kan tøjlerne blive så stramme, at de ikke kan finde sig i det og går deres vej.«

Flere årsager til farvel

Der findes ikke en officiel opgørelse over parti­hop. Men den mest udførlige laves af den politisk interesserede Kenneth Konrad Knudsen på hjemmesiden kommunestatistik.kilokilokilo.dk. Den viser, at henholdsvis 34 DFere, 23 socialdemokrater samt 40 Venstre-folk har forladt deres parti siden valgaftenen 19. november 2013. Men hos Venstre og Social­demokratiet er de sprunget fra et markant større antal lokalpolitikere.

Både Socialdemokratiet og Venstres partikontorer har over for Berlingske nikket til listen. DF har tjekket den.

Det første farvel til DF kom allerede få dage efter valgaftenen. 22. november 2013 kunne man læse i Lokalavisen Esbjerg, at Freddie H. Madsen og hans søn, Kim Madsen, der begge havde opnået valg for Dansk Folkeparti til byrådet i Esbjerg, smækkede med døren og efterlod rådhuset DF-frit.

»Vi melder os ud, fordi hovedbestyrelsen ikke vil lytte til vores kritik. Vi kan ikke arbejde med en formand, der bakker op om kandidater, der offentlig rakker ned på os, en formand, som bagtaler folk og ikke samler partiet,« sagde Freddie H. Madsen til JydskeVestkysten.

Anklagerne blev afvist lokalt, og året efter dannede far og søn Liberalt Folkeparti i Esbjerg­.

Andre har slet og ret fået sparket efter kontroverser lokalt, der har trukket landsledelsen med den magtfulde partisekretær, Poul Lindholm Nielsen, i spidsen ind i konflikten.

Vejles 2. viceborgmester, Holger Gorm Petersen, røg på porten i begyndelsen af september 2014, da han trods krav fra netop partiledelsen afviste at trække sig som gruppeformand efter en række kontroverser.

»Der var noget ballade sidste efterår, men det fik vi løst (…). Derfor må nogen have haft en skjult dagsorden,« sagde han efterfølgende til Vejle Amts Folkeblad.

»Dansk Folkeparti er ved at forvandle sig til socialdemokrater. Og der sidder en flok amatører i den lokale bestyrelse, som ikke har forstand på politik,« sagde han til Lokalavisen Vejle og henførte sin eksklusion til blandt andet en sag om sociale klausuler, hvor han havde stemt imod partiets holdning i byrådssalen.

Efter det rabalder dannede han Vejle Folkeparti, men sluttede sig i juli 2016 til Pernille Vermunds Nye Borgerlige.

Farvel i Himmerland

I 2016 mistede Dansk Folkeparti også et byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune, da Annette Vahlgreen valgte at forlade partiet og skifte til Nye Borgerlige. Dels fordi hun hos Nye Borgerlige så en større vilje til at kæmpe mod regler, regulativer og bureaukrati. Men også fordi der var for lidt gang i den i Dansk Folkeparti.

»Gå ind på den lokale side for DF i Vesthimmerland. Der sker intet. Jeg kunne simpelthen ikke blive ved med at leve med det. Jeg henvendte mig til Christiansborg, men der skete ikke en dyt. Bare en lille ting, så prøvede jeg at arrangere en tur til Aalborg Lufthavn, hvor vi kunne komme ind at se den bag facaden med rundvisning og det hele, men jeg fik ikke lov til noget som helst,« siger Annette Vahlgreen.

Hun har nu også forladt Nye Borgerlige og er blevet løsgænger.

Andre igen har forladt partiet som konsekvens af EU-parlamentariker Morten Messerschmidts sag om brug af EU-fondes midler til forskellige gøremål i partiet.

Størstedelen af de 34 partihoppere er blevet løsgængere, mens fem er hoppet til Venstre, tre til Nye Borgerlige, et par stykker til Socialdemokratiet og en enkelt til de Konservative. Andre har oprettet nye lokale lister.

Vigtigt valg på vej

Et nyt kommunalvalg står for døren til november. Her har Dansk Folkeparti de seneste måneder oplevet flere kontroverser end tidligere, når de vigtige opstillingslister har skullet udfærdiges.

En bundplacering på en opstillingsliste i Lolland Kommune fik i midten af april tre lokale DFere til at lave deres egen liste, hvorved vælgerne på Lolland havde udsigt til at kunne stemme på to udgaver af partiet. Efter kort tid med det, som organisationskonsulent i Dansk Folkeparti Steen Thomsen, der står for kontakten mellem lokalforeninger og ledelsen i Købehavn, kaldte »anarki«, accepterede de tre at rette ind. Listen har nu seks kandidater, som vel at mærke opstilles sideordnet. Den med flest stemmer, kommer ind.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mener, at der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor DF-byrødder vælger at forlade partiet. En af dem er netop optakten til det kommende valg.

»Vi har fået mange medlemmer og er gået meget frem, og det betyder, at konkurrencen er blevet ret stor i partiet. Set fra partiets synspunkt er det positivt, men nogle forlader nu partiet, for eksempel fordi de ikke er blevet spidskandidat.«

Men skyldes det ikke også topstyring i partiet, hvor medlemmer ikke føler, at der er rum nok?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi har en stærk grad af partidisciplin, topstyring vil nogen kalde det. Men det er bare sådan, at det ofte er lokale sagde, der er afgørende for, om folk forlader partiet. Sager, der skaber uenighed lokalt. Skal man lukke en skole eller bevare den? Skal man acceptere et asylcenter, eller skal man ikke?«

Er det ikke et problem og et demokratisk problem, at man ikke ved, hvad man får, når man stemmer på en DFer, når nu så mange går deres vej med deres mandat?

»Jo. Det er skævt, at når man stemmer på et parti, så oplever man, at den, der bliver valgt ind for det parti, pludselig er løsgænger og løber med den stemme, man gerne ville have i byrådet. Herfra er opfordringen, at er man stemt ind, må man også køre færdig – ellers må man afgive sit mandat.«

Så de 34 byrådskandidater burde have afgivet mandatet til en anden DFer?

»Ja, det mener jeg i princippet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.