Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hverken bus, biograf eller burgerrestaurant oplever store problemer med indvandrerdrenge

Et meget omtalt debatindlæg giver indtryk af store problemer med drenge med anden etnisk baggrund. Hverken Nordisk Films Biografer, busselskabet Movia og McDonalds kan dog genkende det billede.

»Vi har 170.000 gæster dagligt på i alt 88 restauranter, hvoraf flere af dem har døgnåbent. Selvfølgelig er der ind imellem nogen, der ikke ved, hvordan man opfører sig. Men vi fører ikke statistik over hvilken type gæster, der er tale om,« siger Pia Tobberup, pressechef i McDonalds Danmark. (Arkivfoto)
»Vi har 170.000 gæster dagligt på i alt 88 restauranter, hvoraf flere af dem har døgnåbent. Selvfølgelig er der ind imellem nogen, der ikke ved, hvordan man opfører sig. Men vi fører ikke statistik over hvilken type gæster, der er tale om,« siger Pia Tobberup, pressechef i McDonalds Danmark. (Arkivfoto)

Drenge med anden etnisk baggrund har dårlig opførsel og udgør et særligt problem i biografer, busser og på burgerrestauranter rundt om i Danmark. Det indtryk kan man sidde tilbage med, hvis man har fulgt den offentlige debat de seneste uger.

Historien begynder hos radiovært og blogger Nima Zamani, der den 5. juli skrev et indlæg på Ekstra Bladet med overskriften ”Jeg har fået nok – Støjberg har desværre ret”. Interessen er stor, og indlægget er delt mere end 14.500 gange på Facebook.

Nima Zamani henviser til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) meget omtalte Facebook-opslag den 3. februar 2015. Den aften havde ministeren været i biografen og oplevet ”en flok indvandrerdrenge” sparke på stolen, tale, kommentere og kaste med slik.

»Hvornår lærer I at opføre jer ordentligt?,« spurgte hun.

Radioværten har ikke været i biografen, men han har kørt i bus og været på McDonalds, og begge steder har han haft lignende oplevelser med indvandrerdrenge. De ryger i bussen og spiller smarte, de springer over i køen på McDonalds, de puster sig op, og de beder Zamani om at ”holde kæft”. Han beder dem om at ”skride ad helvede til”. Nu appellerer han til vores ”ansvar som samfundsborgere” og til at sige ”kollektivt fra i det offentlige rum”.

»Hvad har alt dette så med drengenes indvandrerbaggrund at gøre?,« spørger Nima Zamani retorisk og svarer:

»Ja, jeg oplever ikke det samme med danske teenagedrenge.«

Men det billede kan de ikke genkende hos Nordisk Films Biografer, busselskabet Movia og McDonalds. Biografer, busser og burgerrestauranter oplever, at drenge med anden etnisk baggrund laver ballade, men de oplever også at etnisk danske unge laver ballade.

Hvis der er et særligt problem, er det ikke nået til direktionsgangene i de tre selskaber.

»Vi arbejder løbende med, at der er fred og ro under filmene. Men det er på ingen måde koncentreret om unge med anden etnisk baggrund. Decideret ballade hører virkelig til sjældenhederne, og heller ikke her kan vi se en sådan tendens,« siger Lars Jørgensen, direktør for Nordisk Film Biografer i Danmark.

Prøver I ikke bare at være politisk korrekte?

»Det kan godt være, at der er nogen, der tænker sådan. Men vi oplever virkelig ikke, at der er særlige grupper, som forstyrrer eller laver ballade,« siger han.

De seneste år har der været flere enkeltsager, hvor McDonalds’ kunder har oplevet unge med anden etnisk baggrund lave ballade. Men på hovedkontoret kan pressechef Pia Tobberup ikke se en generel tendens.

»Vi har 170.000 gæster dagligt på i alt 88 restauranter, hvoraf flere af dem har døgnåbent. Selvfølgelig er der ind imellem nogen, der ikke ved, hvordan man opfører sig. Men vi fører ikke statistik over hvilken type gæster, der er tale om. Så den slags oplysninger har vi ikke, og det er ikke noget, vi oplever som et stort problem,« siger hun.

Hos Movia, der står for al kollektiv busdrift på Sjælland, oplever stabschef Camilla Struckmann heller ikke et særligt problem med indvandrerdrenge. Siden 1. januar i år har Movia modtaget 8.403 henvendelser fra kunder. 28 af disse drejede sig om andre kunders opførsel, og de var fordelt på 26 forskellige buslinjer.

»Movia registrerer ikke på etnicitet, så jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange af de i alt 28 klager Movia har modtaget i år, som vedrører en særlig gruppe af borgere med anden etnisk oprindelse end dansk. Men da det generelt er en meget lille andel af vores kundehenvendelser, der drejer sig om andre kunders opførsel, er det under alle omstændigheder ikke et problem, Movia oplever som stort,« siger stabschefen.

Sidste opkald går til radioværten Nima Zamani.

Jeg har læst dit blogindlæg på Ekstra Bladet med overskriften ”Jeg har fået nok – Støjberg har desværre ret”. Derefter har jeg talt med Nordisk Films Biografer, busselskabet Movia og McDonalds. Ingen af dem opgør kundeklager på etnicitet, men de siger, at de ikke ser en tendens til, at indvandrerdrenge laver mere ballade end etnisk danske drenge.

Hvad fortæller det dig?

»Når jeg skriver det debatindlæg, så er der ikke en risiko for, at det går udover min forretning. Men det er der simpelthen for de her firmaer. Hvorfor skulle McDonalds sige ja til det? Det er jo en virksomhed, hvor halvdelen af medarbejderne er brune i huden – og det er fedt – men de vil jo aldrig sige ja til, at de har et særligt problem på det her område. Samtidig skriver jeg jo om mine oplevelser på McDonalds og i bussen og på gaden, fordi det er der, jeg kommer. Jeg mener, at det her er udtryk for et særligt problem med indvandrerdrenge, men problemerne er ikke nødvendigvis koncentreret omkring de få steder, jeg nævner. Det kunne nok lige så godt ske på Burger King, der kommer jeg bare ikke,« siger Nima Zamani.

Movia er meget konkrete. Siden 1. januar i år har de modtaget 8403 henvendelser fra kunder. 28 af de henvendelser drejer sig om andre kunders opførsel. Fordi så få klager handler om andre kunders opførsel, konkluderer Movia, at det ikke er et problem.

»Der er jo af gode grunde ikke nogen af de her virksomheder, der opgør på etnicitet, så det er jo, hvad det er. Men i forhold til Movia, så er det da virkelig interessant, at kun 28 ud af omkring 8000 henvendelser drejer sig om andre kunder. Der tror jeg altså, at folk vil tænke: Her er noget galt! Hvis man har prøvet at køre i bus, ved man jo, at der ind imellem er nogle idioter. Jeg synes, det beviser min pointe om, at vi lever i et konfliktsky og konsekvensløst samfund. Men derudover er det svært at forholde sig til, når vi ikke ved, hvilken baggrund de 28 mennesker, der er klaget over, har,« siger Nima Zamani.

Det lader ikke til, at du har tænkt dig at genoverveje dit synspunkt, selvom biograferne, Movia og McDonalds ikke kan se en generel tendens?

»Jeg går aldrig i biografen, så det vil jeg ikke gå ind i. Men nej, det har jeg ikke. Det eneste, jeg kan genoverveje, er, at når jeg blogger i Ekstra Bladet – som mange allerede har en forudindtaget mening om, fordi de skriver så meget kritisk om indvandrere – og indlægget så har den rubrik det har, så sender det et forkert signal. Jeg anerkender jo også, at mange af de her unge mennesker kommer fra en svær baggrund, og at det er hårdt,« siger Nima Zamani.

Den store diskussion er jo, om her er tale om en generel tendens eller ej. Der siger du meget klart, at du oplever, at drenge med anden etnisk baggrund laver mere ballade end etnisk danske drenge.

»Efter at jeg skrev det indlæg, er der mange, der har skrevet til mig: ”Jamen, det gør etnisk danske drenge også”. Og det kan godt være. Men det ændrer ikke på, at jeg desværre oplever en tendens til, at flere brune drenge end hvide drenge er uopdragne, gasser op på gaden og ryger på McDonalds. Det kan man på sin vis godt forstå, hvis deres forældre har givet op. Men det mener jeg, at vi alle sammen har en forpligtelse til at sige fra overfor,« siger Nima Zamani.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.