Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver tredje kvinde tjekkes ikke for livmoderhalskræft

Tag jer tid til at blive undersøgt for livmoderhalskræft, kvinder. Sådan lyder budskabet i ny kampagne.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Alt for mange kvinder i Danmark bliver ikke undersøgt for livmoderhalskræft. Det skal der nu ændres på med kampagnen "Tag dig tid", som kører i Region Midtjylland de kommende måneder.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse. Sammen med Regionshospitalet Randers står de bag kampagnen.

Når invitationen til en screening for livmoderhalskræft dumper ind ad brevsprækken, vælger hver tredje kvinde ikke at tage imod tilbuddet.

Årsagen er ofte, at kvinderne glemmer at bestille tid til undersøgelsen. Og det kan være en risikabel forglemmelse.

Ved screeningen bliver kvinderne nemlig undersøgt for celleforandringer, og det kan forebygge, at kræft i livmoderhalsen udvikler sig. Særligt de yngre kvinder tager ikke imod tilbuddet.

Berit Andersen, der er overlæge ved Regionshospitalet Randers, håber, at kampagnen kan få kvinderne til at indse, hvor vigtig undersøgelsen kan være for deres sundhed.

- Kvinder, der deltager i screening, nedsætter deres risiko for at få livmoderhalskræft betydeligt. Det er lige vigtigt for kvinder uanset alder at blive undersøgt, siger hun.

Kvinder, som er blevet vaccineret, kan stadig få hpv-virus. Vaccinen beskytter kun mod to typer af hpv, men der findes flere typer, som kan give infektionen, siger Berit Andersen.

- Kvinderne er beskyttet mod cirka 70 procent af de infektioner, som giver livmoderhalskræft. Der er altså stadig 30 procent, som de ikke er beskyttet imod. Og dem kan man kun finde, hvis kvinderne kommer til screening.

/ritzau/livmoder

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.