Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver tredje kristen tror ikke på Jesu genopstandelse

32 procent af de danskere, der betegner sig selv som kristne, tror ikke på, at Jesus genopstod fra de døde. Flertallet mener ikke, at præsten Per Ramsdal skal fyres for ikke at tro på, at Jesus fysisk stod op af graven.

Jesus dør på korset.
Jesus dør på korset.

Stod Jesus op fra graven på tredjedagen og steg til himmels? Det spørgsmål deler de kristne danskere. Hver tredje svarer i en ny Megafon-måling, at de er helt eller overvejende uenige i udsagnet »Jeg tror på Jesus’ genopstandelse,« skriver Politiken.

Dermed er de enige med præsten Per Ramsdal, der blev kendt som »provo-præsten«, da han i et interview med Jyllands-Posten i december erklærede, at han ikke kunne tro, »at Jesus fysisk stod op af graven«.

Biskoppen i Aarhus Stift, Kjeld Holm, kalder meningsmålingen et tegn på, at religionen er på vej tilbage. Når hver tredje vakler i troen angående genopstandelsen, er det i biskoppens øjne fordi, genopstandelsen ikke er et spørgsmål om, hvorvidt det regner eller ej.

»Der er jo tale om to helt forskellige sproglige rum. Det ene tilhører det religiøse sprog, det andet det rationelle sprog. Derfor giver spørgsmålet om Jesus’ bogstavelige opstandelse ikke nogen mening. Spørgsmålet er, hvad det budskab vil sige os, at Jesus stod op af graven,« siger Kjeld Holm til Politiken.

Da præsten Per Ramsdal udtrykte sit syn på genopstandelsen til Jyllands-Posten udløste det krav fra blandt andre Dansk Folkeparti og Venstre om, at han skulle fyres. Men stod det til de adspurgte i Megafon-målingen, skulle Ramsdal frit kunne prædike videre fra præstestolen.

47 procent svarer, at de er helt eller overvejende uenige i, at Per Ramsdal skal fyres for sin kommentar, mens 26 procent mener, at sådan en udtalelse skal udløse en fyreseddel.

Kirkeminister Marianne Jelved (R) har flere gange afvist at gå ind i sagen om provopræsten, men siger til Politiken, at man skal lade være med at være præst, hvis man ikke kan forkynde evangeliet.

Per Ramsdal er af Københavns biskop blevet pålagt seks måneders studier under opsyn af en mentor.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.