Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver tredje fængselsbetjent overvejer at sige stop: »Mit alarmberedskab er simpelthen højt konstant«

Psykisk nedslidning, vold på jobbet og dårlig løn er blandt de primære årsager til, at en ud af tre fængselsbetjente ifølge en undersøgelse overvejer at smide uniformen.

Arkivfoto: De seneste år har der været en markant stigning i antallet af sager om vold og trusler rettet mod fængselsbetjente.
Arkivfoto: De seneste år har der været en markant stigning i antallet af sager om vold og trusler rettet mod fængselsbetjente.

En ud af hver tre danske fængselsbetjente er så ked af arbejdet, at vedkommende ofte overvejer at finde sig et andet. Det viser en undersøgelse blandt 1.028 fængselsbetjente, som Fængselsforbundet har foretaget.

30 procent af landets fængselsbetjente overvejer således »dagligt« eller »ofte« at forlade Kriminalforsorgen, mens yderligere 36 procent overvejer dette »indimellem«.

I undersøgelsen har fængselsbetjentene haft mulighed for at angive, hvorfor de går med overvejelser om et jobskifte. Især tre forklaringer går igen:

Foruden en dårlig løn, som flest angiver som primær forklaring, er psykisk nedslidning i form af stress og følelsen af at være udbrændt, samt vold på jobbet, de hyppigste kilder til overvejelserne.

En fængselsbetjent beskriver eksempelvis, at den psykiske belastning, han er udsat for i jobbet, har skabt en »ændring i min personlighed og min tilgang til mennesker, jeg kender.«

»Mange situationer i hverdagen opfattes også udenfor fængslet som en konflikt, også selv om de slet ikke er det. Mit alarmberedskab er simpelthen højt konstant,« skriver vedkommende i sin besvarelse.

Antallet af volds- og trusselssager fordoblet

Gennem de seneste år har der været en markant stigning i antallet af sager om vold og trusler rettet mod fængselsbetjente. Der er eksempler på fængselsbetjente, der er blevet overfaldet på arbejdet, men også i fritiden.

I de første ti måneder af 2016 blev der således registreret 507 volds- og trusselsepisoder mod personale i Kriminalforsorgen. Det er 50 procent flere end i samme periode året før.

I juni 2016 gik dette blandt andet ud over en fængselsbetjent i Nyborg Fængsel, der blev overfaldet og skudt i benet, da han var i færd med at parkere sin cykel foran fængslet.

Betjenten blev truet til at lægge sig på jorden, hvorefter gerningsmændene skød ham i benet. Han var aldrig i livsfare, men har ifølge anklageskriftet, som Fyens.dk har set, udviklet panikangst, posttraumatisk stresssyndrom og en varig, betydelig nedsat arbejdsevne.

I et andet tilfælde blev en fængselsbetjent for to år siden nær Vestre Fængsel i København ligeledes udsat for et groft overfald uden for fængslet. Fængselsbetjenten blev gennembanket med en hjul- eller svensknøgle og blev desuden stukket tre gange med en kniv i den ene balle.

Der er »generelt en dårlig stemning«

Formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, er »overhovedet ikke« overrasket over undersøgelsens konklusioner, for der er »generelt en dårlig stemning« blandt fængselsbetjentene, fortæller han.

»Sammenhængen mellem arbejdsopgaver, personale og indflydelsen på arbejdsdagen er ikke længere til stede,« siger Kim Østerbye.

»Vi har været presset på økonomien længe, og vi har været presset af en stor omorganisering, som også reelt har været en spareøvelse.«

Samtidig er motivationen for at uddanne sig til fængselsbetjent også svindende på grund af den dårlige løn, erkender Kim Østerby, der på den baggrund »sgu godt kan forstå, vi bliver valgt fra«.

I gennemsnit tjener en fængselsbetjent ifølge Kim Østerbye 26.000 kroner om måneden inklusive tillæg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis