Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver fjerde rocker eller bandemedlem er faldet fra exitforløb i år

I 2017 har 36 rockere eller bandemedlemmer forladt deres tidligere kriminelle miljø og er nu i exitforløb. 13 andre har haft samme ønske, men er faldet eller sorteret fra. Exitenhederne har en forkert forståelse af deres motivation, mener forsker.

Arkivfoto: »I danske exitprogrammer har vi en tænkning, hvor man skal gøre sig fortjent til et forløb og ad flere omgang vise, at man er motiveret, men det er et problem, for det tilsvarer ikke de erfaringer, vi har med målgruppen,« siger forsker Tina Wilchen Christensen.
Arkivfoto: »I danske exitprogrammer har vi en tænkning, hvor man skal gøre sig fortjent til et forløb og ad flere omgang vise, at man er motiveret, men det er et problem, for det tilsvarer ikke de erfaringer, vi har med målgruppen,« siger forsker Tina Wilchen Christensen.

49 rockere eller bandemedlemmer har i løbet af årets første otte måneder forsøgt at komme i et såkaldt exitforløb, hvor de kan få hjælp og støtte til at forlade deres kriminelle miljø. Det viser en aktindsigt hos Rigspolitiet, som Berlingske har fået.

De 49 personer er i løbet af årets første måneder blevet screenet for at finde ud af, om de er motiverede nok og klar til at starte i exit.

37 af de 49 levede op til exitprogrammets kriterier og har fået tilbudt et forløb. En er siden faldet fra, mens 12 blev sorteret fra i den indledende screening.

Det er de enten fordi de selv har mistet modet undervejs,  fordi de ikke er vurderet egnet til exit på grund af manglende motivation, eller fordi kommunen har et andet, mindre indgribende tilbud, man vurderer, er bedre.

I flere af landets store byer sker det ofte, at tidligere rockere og bandemedlemmer får et nej til at komme i exit. I Aarhus har man haft 30 exitdeltagere, men oplever, at interessen er markant større. Cirka halvdelen af dem, der henvender sig, bliver således sorteret fra, fortæller politikommissær hos Østjyllands Politi, Allan Aarslev.

»Det kan være, hvis de ikke er villige til at efterleve de krav, vi har til dem. Det er svært at sige helt firkantet, men det kan være, hvis de ikke er villige til helt at forlade det kriminelle miljø og vise, at de vil noget andet nu,« siger Allan Aarslev.

Samme billede tegner sig i Odense. Siden maj 2013, hvor kommunen etablerede en exitenhed, har man haft 20 forløb.

»Der er mange flere, der har henvendt sig, men hvor vi har vurderet, at der ikke var den nødvendige motivation eller evne til at kunne komme igennem det,« konstaterer leder i Center for Familie og Unge, Anders Nordentoft, og nævner, hvordan man i kommunen har set eksempler på, at bandemedlemmer har forsøgt at komme i exitforløb alene for at få bedre vilkår i forbindelse med en afsoning.

Kommunen har ikke tal på, hvor mange rockere og bandemedlemmer man afviser at give exitforløb, men det er »nok flere, vi siger nej end ja til«, vurderer Anders Nordentoft:

»Vi er meget kritiske og holder mange møder med borgerne, før vi tager stilling til, om det er noget, vi vil investere i. Det er ikke sådan, at de bare kan komme fra den ene dag til den anden og få et exitforløb. Det er noget, de skal have nævnt flere gange, og som vi skal have talt igennem med dem.«

Langt forløb

Men exitenhedernes minutiøse gennemgang af rockere og bandemedlemmers motivation for at forlade deres kriminelle fortid og begynde i exit er ifølge Tina Wilchen Christensen forfejlet. Hun forsker i exitprogrammer ved Senter for ekstremismeforskning på Oslo Universitet.

»I danske exitprogrammer har vi en tænkning, hvor man skal gøre sig fortjent til et forløb og ad flere omgange vise, at man er motiveret, men det er et problem, for det tilsvarer ikke de erfaringer, vi har med målgruppen,« siger hun og henviser til forskellige forskningsprojekter, der viser, at »motivation kan opstå meget pludseligt og være meget kortvarig.«

Men fra man som rocker eller bandemedlem henvender sig første gang med en interesse i at komme i et exitforløb, og til man faktisk er igennem de indledende samtaler og screeningen, kan der gå flere måneder. Og det er alt for lang tid, siger Tina Wilchen Christensen, der mener, myndighederne skal stå klar med et exittilbud få dage, efter at en rocker eller et bandemedlem har henvendt sig første gang.

Men er der ikke omvendt en pointe i, at man er nødt til at screene hårdt, så man undgår at få en masse ind, som egentlig slet ikke er motiverede og som så falder fra?

»Jo, men vi har ikke en fast forståelse af, hvad motivation er. Jeg har talt med ansatte i politiet i Danmark og i exitenheder i Sverige, der fungerer som mentorer, som siger, at det er afgørende, at deltagerne møder til tiden. Gør de ikke det, tolker de det som et tegn på, at de ikke er motiverede. Men hvem siger, at det at være der til tiden er udtryk for motivation?« spørger Tina Wilchen Christensen retorisk.

Af de tidligere rockere og bandemedlemmer, der kommer igennem nåleøjet og får tilbudt exitforløb, er der også af og til nogen, der falder fra.

En tendens som er ekstra udpræget, når gadebander og rockerklubber ligger i åben krig, som tilfældet er i København i øjeblikket, hvor banderne Loyal to Familia (LTF) og Brothas bekriger hinanden. For krig kræver ekstra fodsoldater, og dem forsøger banderne at rekruttere fra exitprogrammerne.

»Der vil være nogen, der får tilbagefald i de her perioder. Det kan skyldes flere ting: At de ikke har et sted at gemme sig, at de er bange for deres liv og oplever, de er nødt til det, at de lige pludselig igen får fjender, selv om de ikke er i miljøet mere, og så er der nogen, der bliver opsøgt og får at vide, at »enten er du med os eller også er du imod os,« siger områdechef for exitprogrammet i kommunen, Joy Torpdahl.

Til gengæld oplever man også i exitenheden i København, at interessen for at komme i exit stiger, når verserende bandekrige ebber ud, fortæller Joy Torpdahl.

»Når mennesker først har ønsker for sig selv, forsvinder de jo ikke bare. Jo flere forsøg de får her, des større chance for, at det lykkes. For så ved de præcis, hvad de går ind til, og er afklarede med, at det er det, de vil,« siger hun.

Mangel på netværk

Samme indtryk har man dog ikke i foreningen Tidligere Bandemedlemmer (TBM).

I den frivillige forening, der tæller 1.500 medlemmer – alt fra tidligere rockere og bandemedlemmer til tidligere nynazister og hooligans - fra otte forskellige lande, har man flere medlemmer, der har været i exit, men som har afbrudt deres forløb og aldrig er vendt tilbage.

Programmerne er, selv om de beskrives som individualiserede forløb, for standardiserede, og flere TBM-medlemmer oplever ikke den nødvendige forståelse undervejs, fortæller talsperson for TBM Scandinavia, Michael Green.

»De her mennesker mangler ikke en ny lejlighed eller en jobhenvisning. Den vigtigste ingrediens for at komme ud af miljøet – og det kan du ikke lave i sådan et program – er et netværk og noget socialt samvær,« siger han med henvisning til, at de fleste rocker- og bandemedlemmer, der  forlader deres kriminelle miljø, samtidig vinker farvel til både socialt og forretningsmæssigt netværk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.