Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver fjerde elev mistrives i folkeskolen

Den danske folkeskole passer ikke til mange af de børn, som går der, vurderer professor Niels Egelund.

En ny undersøgelse konkluderer, at 6,3 procent af eleverne i folkeskolen har adfærdsproblemer. 4,9 procent af eleverne har specifikke indlæringsvanskeligheder. Andre kæmper med adhd, mens nogle har syns- og høreproblemer. Scanpix/Steffen Ortmann
En ny undersøgelse konkluderer, at 6,3 procent af eleverne i folkeskolen har adfærdsproblemer. 4,9 procent af eleverne har specifikke indlæringsvanskeligheder. Andre kæmper med adhd, mens nogle har syns- og høreproblemer. Scanpix/Steffen Ortmann

Næsten hver fjerde elev i den danske folkeskole mistrives i sådan en grad, at der er behov for særlig støtte til at trives bedre og få mere ud af undervisningen.

Det konkluderer professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet på baggrund af en ny rapport fra Nationalt Center for Skoleforskning. Det skriver Jyllands-Posten.

Niels Egelund har selv været med til at udarbejde rapporten "Portræt af elever med særlige behov", og han kalder det det største danske projekt nogensinde, som har set på børns trivsel i skolen.

Undersøgelserne bygger på data fra 240 skoler, 80.000 elever og forældre samt 10.000 blandt andet lærere, pædagoger og skoleledere.

- Vi kan se, at der er en andel på næsten en fjerdedel, der ikke har det så godt. De har problemer af forskellig slags, og de trives dårligere, siger Niels Egelund til Ritzau.

Undersøgelsen konkluderer, at 6,3 procent af eleverne har adfærdsproblemer. 4,9 procent af eleverne har specifikke indlæringsvanskeligheder. Andre kæmper med adhd, mens nogle har syns- og høreproblemer.

I alt har 24 procent af eleverne vanskeligheder.

- Kan det være rigtigt, at der er 24 procent, som ikke rigtigt kan leve op til de normer, som skolen stiller? Eller er det skolens normer, der er forkerte?, spørger Niels Egelund retorisk.

Tidligere er det kun sparsomt været undersøgt, hvor mange elever der har haft behov for særlig støtte.

Undervisningsministeriet har tidligere i 1980erne gennemført undersøgelser, der viste, at 12-14 procent af eleverne i løbet af et år modtog specialundervisning.

Senere har Niels Egelund lavet undersøgelser, der viste, at cirka 8 procent af eleverne i løbet af et halvt år modtog specialundervisning.

- Der er meget, som der tyder på, at fagene og kravene, der stilles, er blevet for akademiske de senere år, siger Niels Egelund.

- Nu skal folkeskolen altså ikke være så akademisk længere. Der skal også være noget for dem, der vil arbejde med hånden i stedet for at sidde og analysere digte.

Langt de fleste af de børn, der mistrives, er drenge, viser undersøgelsen.

- Drenge har brug for mere bevægelse, og at de kan lave noget med deres hænder. Piger er mere orienteret imod at sidde stille og arbejde sammen, siger professoren.

- Vi er et produkt af 100 års evolution og ligestillingsdebatten er ikke mere end 50 år gammel. Det som skolen tilbyder i dag, det er vi drenge og mænd ikke gearet til.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.