Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver fjerde dag tikker en bombetrussel ind i Danmark

Sidste år modtog dansk politi 91 anmeldelser om bombetrusler. Det er en stigning i forhold til tidligere år.

"En bombe springes om et par timer på jeres hospital".

Sådan lyder en mail, som Odense Universitetshospital modtog sidste år.

Bombetruslen er langt fra den eneste, som sidste år blev anmeldt i Danmark. En opgørelse fra Rigspolitiet viser nemlig, at politiet sidste år modtog 91 anmeldelser om bombetrusler.

Det svarer til, at der gennemsnitligt var en trussel hver fjerde dag, og det er en stigning i forhold til 2015, hvor politiet registrerede 61 bombetrusler.

Bombetruslerne var rettet mod steder i hele landet, men der var flest i København og næstflest på Fyn. Hos Fyns politi registrerede man 15 bombetrusler i 2016.

Der skal dog tages forbehold for en vis usikkerhed i opgørelsen, da enkelte sager kan være anført som bombetrusler, selv om der er tale om personlige trusler på livet.

Henrik Justesen, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi, fortæller, at der kan være store omkostninger forbundet med en bombetrussel.

- Når man modtager sådan en bombetrussel, kan der blive evakueret et større område. Det er et kæmpe setup, man bruger ved bombetrusler, siger vicepolitiinspektøren.

I 2014 medførte en bombetrussel eksempelvis, at togtrafikken på Odense Banegårdscenter blev lammet, og DSB vurderede efterfølgende omkostningerne til at være omkring en million kroner.

Sidste år var der en regn af bombetrusler på en enkelt dag i oktober. Efterfølgende blev en 31-årig krigsveteran med posttraumatisk stressyndrom anholdt og tiltalt for 18 bombetrusler sendt på mail.

Sagen behandles i Retten i Næstved, og der falder dom tirsdag. Bombetruslerne, som han anklages for, førte blandt andet til evakuering af Aarhus Lufthavn og Vestsjællandscentret i Slagelse.

Henrik Justesen fortæller, at motivet bag bombetrusler er meget forskelligt.

- Vi har set i nogle tilfælde, at det er fordi nogle, synes det er sjovt. Andre gange er det, fordi nogle har set sig sure på nogen, der er ansat det pågældende sted.

- Der kan også være trusler mod skoler i eksamenstiden, siger Henrik Justesen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.