Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver fjerde bliver væk fra optagelsesprøve

De mest umotiverede ansøgere er sorteret fra, lyder det fra læreruddannelserne, der dog stadig kæmper med et for stort frafald blandt de studerende. Flere dygtige unge vil være skolelærere.

Selv om de nye adgangskrav skulle mindske frafaldet på læreruddannelsen, er det endnu ikke sket, og der har da også været et stort frafald her i den naturvidenskabelige klasse på Metropols læreruddannelse på Frederiksberg. Fotos: Søren Bidstrup
Selv om de nye adgangskrav skulle mindske frafaldet på læreruddannelsen, er det endnu ikke sket, og der har da også været et stort frafald her i den naturvidenskabelige klasse på Metropols læreruddannelse på Frederiksberg. Fotos: Søren Bidstrup

Flere fagligt dygtige unge tiltrækkes nu af en fremtidig tilværelse som skolelærer. På bare to år er karaktergennemsnittet for de nye lærerstuderende steget markant, og det kan blive en fordel for eleverne i folkeskolen, som om få år skal nyde godt af de nye læreres evner som undervisere.

I 2012 havde de nyoptagne studerende på læreruddannelsen et karaktergennemsnit på 6,1 på deres studentereksamensbevis. I 2014 var det steget til 6,9.

Det er det ny adgangskrav til læreruddannelsen på mindst 7 i karaktergennemsnit i kvote 1, der blev indført i 2013, der ser ud til at have haft den ønskede effekt, siger Tove Hvid, som er dekan på Professionshøjskolen UCC og Danske Professionshøjskolers talsmand for læreruddannelsen.

»Der er ingen som helst tvivl om, at de skærpede adgangskrav er en gevinst for læreruddannelsen. Det er dygtigere studerende, der bliver optaget i disse år i forhold til tidligere, og det er helt sikkert en gevinst for uddannelsen,« siger Tove Hvid, der oplyser, at godt halvdelen af de lærerstuderende kommer ind gennem kvote 1.

Hun peger også på, at der med nye skærpede adgangskrav i 2013 blev indført en optagelsessamtale for de studerende, der ikke kan komme ind via kvote 1, fordi deres karaktergennemsnit til studentereksamen er mindre end 7. Samtalerne har luget kraftigt ud i de svageste studerende på studiet. Erfaringerne fra de første to år viser, at 24 procent af kvote 2-ansøgerne slet ikke møder op til optagelsessamtalerne, oplyser Tove Hvid. Derudover sorteres yderligere 13 procent fra som følge af samtalerne.

De dygtige er trætte af at vente på de dårlige

De skærpede adgangskrav har efter alt at dømme været medvirkende til, at ansøgertallet til læreruddannelserne er faldet med henholdvis 16 og 14 procent de seneste to år. Men optagelsesamtalerne har samtidig haft den effekt, at mange af de mest umotiverede lærerstuderende har holdt sig væk alene ved udsigten til at komme til samtale, lyder det fra Bob Bohlbro, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds.

»Det vigtigste ved optagelsessamtalerne er, at de har en kraftig selvregulerende effekt. De, der bare vil tage læreruddannelsen, fordi de tror, at alle kan blive lærere, fordi deres kæreste går her, eller fordi deres sagsbehandler har sagt, at de skal – de går her ikke længere. Der er ingen tvivl om, at samtalerne på den måde har været med til at løfte det faglige niveau på uddannelsen, for det er virkelig ødelæggende for studiemiljøet, hvis der sidder en umotiveret flok ovre i hjørnet. Derfor hører jeg også, at alle er glade for optagelsessamtalerne, og mange ville ønske, at alle – også ansøgere i kvote 1 – kom til samtale,« siger Bob Bohlbro.

De studerendes ønske om at få ryddet ud i flokken af umotiverede medstuderende er også blevet bemærket på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS (Københavns Dag og Aften Seminarium).

»Det er endnu for tidligt at konkludere, om det er blevet sjovere at være dygtig lærerstuderende, end det tidligere har været. Men de studerendes råd har udtrykt meget klart, at de dygtige studerende har været trætte af at vente på de dårlige studerende. Det er en problemstilling, som rejses ofte og er meget udtalt. Hvis der bliver taget for meget hensyn til dem, der ikke yder nok, så bliver mange af de øvrige studerende irriterede. Den kritik mindskes, når de svagere studerende i mindre grad optages på uddannelsen,« siger Jon Gade, der er uddannelsesleder på læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS på Professionshøjskolen UCC.

Ikke mærkbart mindre frafald

Uddannelses- og Forskningsministeriet har samlet de første tal for frafaldet under den nye læreruddannelse. Forventningen var, at de skærpede adgangskrav ville medføre et lavere frafald, fordi det oftest er de studerende med de ringeste karaktergennemsnit, der stopper i utide og afbryder uddannelsen.

Endnu har frafaldet dog ikke rykket sig synderligt, faktisk er den eneste effekt, der er i nærheden af at være signifikant, at frafaldet er reduceret en anelse for kvote 2-studerende, der har mindre end 7 i karaktergennemsnit – og især for dem, der har de dårligste karakterergennemsnit mellem 02 og 4. Frafaldet for kvote 2-studerende, der er blevet optaget i 2013, er således faldet fra cirka 20 til 18 procent. Ministeriet vil dog ikke konkludere noget mere håndfast, før de første årgange er kommet helt igennem uddannelsen.

»Vi kan endnu ikke konkludere, om den ny læreruddannelse og de skærpede adgangskrav vil give en mærkbar effekt på frafaldet. Men det er vores målsætning, at tallene skal forbedre sig markant. I den seneste måling i 2012 af frafaldet gennem hele uddannelsen lå det på 41 procent på landsplan, og som minimum skal vi ned på 30 procent om fire år,« siger Tove Hvid.

Hun regner med, at flere dygtige studerende på læreruddannelsen vil kunne medføre, at folkeskolens elever ad åre vil kunne blive dygtigere, fordi de har haft bedre lærere.

»Vi ved, at de studerendes karaktergennemsnit ved indgangen til deres uddannelse har betydning for børnenes læring i folkeskolen, når de studerende senere kommer ud som færdiguddannede lærere,« siger Tove Hvid.

Hun henviser til Produktivitetskommissionen, der for et år siden slog fast, at højtkvalificerede lærere er af afgørende betydning for god undervisning i folkeskolen. Undersøgelsen viste, at folkeskoleelever får højere karakterer, hvis de bliver undervist af lærere med høje gymnasiekarakterer. Har læreren én karakter højere gennemsnit, opnår eleverne 0,2 karakter bedre resultater ved afgangsprøverne.

Bob Bohlbro mener dog, at undersøgelsens fokus er for snævert.

»Det er irrelevant. Produktivitetskommissionen kigger på en helt anden effekt end det, vi som lærerstuderende selv måler os på. Folkeskolens opgave er ikke kun at løfte eleverne fagligt og sikre dem gode karakterer, men også at skabe hele mennesker. Og det sidste kan man ikke måle,« siger han. Han tror dog, at eleverne på sigt vil komme til at nyde godt af den ændrede sammensætning af lærerstuderende.

»Vi kan se en lille tendens til, at lærerstuderende er mere engagerede i deres uddannelse i dag end tidligere. Og det vil i sidste ende kunne give bedre lærere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.