Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver femte yngre kvinde bliver psykisk belastet af sit arbejde: »Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at leve det perfekte liv?«

Der er en sand »stress-epidemi« i gang blandt yngre kvinder på 25-34 år. 30 procent af dem har symptomer på stress, og de er samtidig den gruppe, der oplever deres arbejde som mest psykisk belastende. »De vil gøre det så godt,« siger psykolog.

Arbejde i hjemmepleje og døgninstitutioner er mest psykisk belastende, og det er især kvinder i 25-34 års alderen, der oplever stress og psykisk opslidende arbejdsmiljø. MODELFOTO af hjemmepleje hos ældre kvinde. (Foto: Casper Christoffersen/Scanpix 2010)
Arbejde i hjemmepleje og døgninstitutioner er mest psykisk belastende, og det er især kvinder i 25-34 års alderen, der oplever stress og psykisk opslidende arbejdsmiljø. MODELFOTO af hjemmepleje hos ældre kvinde. (Foto: Casper Christoffersen/Scanpix 2010)

Flere og flere oplever, at arbejdet er en psykisk belastning, viser en kortlægning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø »Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2016«, og det er de yngre kvinder, der oplever at have det mest opslidende arbejdsmiljø. 22 procent af de 25 til 34 årige kvinder belastes således psykisk af deres arbejde, hvor det for den gennemsnitlige lønmodtager uanset køn og alder drejer sig om 17 procent. De yngre kvinder er også de mest stressramte i undersøgelsen, hvor 30 procent af dem svarer, at de har symptomer på stress.

»Præstationspresset er rykket indenfor hjemmets fire vægge, samtidig med at vi oplever en stærk individualisering, hvor det er op til den enkelte at blive en succes. Vi skal have det perfekte liv, vi skal have den rigtige uddannelse, og vi skal klare os godt på alle parametre. Hvis man ikke kan leve op til det, bliver det et problem for den enkelte, det bliver vendt indad. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af at leve det perfekte liv? Hvad er der galt med mig?« siger psykolog, Ph.d., Eva Hertz fra Center for Mental Robusthed, der arbejder med træning i mental robusthed, trivsel, arbejdsglæde og forebyggelse af stress i offentlige og private virksomheder.

Eva Hertz mener, at særligt de yngre aldersgrupper er påvirket af præstationspresset, der i alvorlig grad bliver forstærket af de sociale medier.

»Er jeg tynd nok? Er jeg flot nok? Hvor mange likes får jeg? Det er med til at presse de yngre kvinder yderligere. I min konsultation møder jeg ofte de yngre kvinder, som har taget en uddannelse og har gjort det rigtig godt og har fået deres første barn. Når de så kommer tilbage på arbejde fra barsel, så kan de pludselig ikke mere. De vil gøre det så godt. Alt det, de små skal gå til, alt det, de små ikke må spise, og alt det rigtige tøj, de skal have på, alt det, de små skal gå til for at klare sig godt. Jeg kan godt forstå, at de kvinder kommer under pres, for samtidig skal de klare sig på et arbejdsmarked, der kræver mere og mere af den enkelte,« mener Eva Hertz.

Men hvorfor rammer præstationspresset ikke de yngre mænd lige så voldsomt, som det rammer de yngre kvinder?

»Mænd er mere handlingsorienterede end kvinder. Når de bliver klemt, reagerer de oftere ved at handle i stedet for at sidde og tænke over problemerne og vende dem indad. Det kan være en del af forklaringen, men samtidig er der også mange undersøgelser, der viser, at mænds sundhedsadfærd er meget anderledes end kvinders, for mændene har en tendens til at underrapportere deres problemer,« siger Eva Hertz.

Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet, peger på, at det samtidige pres for at få arbejdsliv og familieliv til at fungere får de yngre kvinder til at opleve arbejdslivet som en psykisk belastning.

»I den aldersgruppe stifter kvinderne familie, og dermed oplever de et øget pres for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Samtidig er de nye på arbejdsmarkedet og skal starte karriere op, så de er ramt af flere samtidige krav. Når mændene i samme aldersgruppe ikke er lige så psykisk belastede af arbejdet, skyldes det formentlig, at det stadigvæk er kvinderne, der har større ansvar for hjem og børn end mændene, som lidt lettere kan køre på frihjul,« siger Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet.

Hver femte slagteriarbejder er blevet mobbet på job

Der er store køns- og aldersforskelle og store forskelle fra branche til branche, når man ser på, hvor psykisk belastende arbejdet er for forskellige lønmodtagergrupper. Det er allermest belastende at være ansat i »døgninstitutioner og hjemmepleje«, hvor 27 procent angiver arbejdet som psykisk belastende. Ansatte inden for for eksempel undervisning, camping, restauranter, hoteller og passagertransport rapporterer også om et psykisk belastende arbejde. Generelt er den offentlige sektor hårdere ramt end den private. Forskellen mindskes, når man justerer for branche eller køn og alder, men den forsvinder ikke helt, og forskellen skyldes dermed ikke kun, at der for eksempel er store kønsforskelle i den offentlige og private sektor.

Hvis man ser på mobning på arbejdspladsen alene, angiver næsten hver femte lønmodtager på slagterierne, at de har været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for det seneste år. Mindst mobning finder sted i IT-branchen og film- og mediebranchen. Kvinder er generelt mest udsat for mobning, og det gælder især kvinder, der er over 45 år.

Rengøringsbranchen er den mest stressede branche, efterfulgt af frisører, døgninstitutioner og hjemmepleje, mens lønmodtagere, der er ansat ved religiøse institutioner eller beskæftiger sig med begravelse, er de mindst stressede.

Se her, hvilke brancher der er mest plaget af mobning, stress og psykiske belastninger på arbejdspladsen.

Det psykiske arbejdsmiljø er blevet forværret på få år

16,9 procent af alle beskæftigede lønmodtagere er så psykisk belastede af deres arbejde, at de falder inden for det særlige »belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø«, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet på baggrund af lønmodtagernes svar på spørgeskemaer, deres symptomer på stress og depression samt udsættelse for mobning og vold på arbejdspladsen. Der er tale om en stigning fra 2012, hvor det til sammenligning var 14,5 procent af lønmodtagerne, der faldt inden for belastningsindekset.

Den relative stigning i psykisk belastning fra 2012 til 2016 er på 17 procent og er statistisk signifikant. Stigningen skyldes blandt andet, at der i 2016 er flere lønmodtagere, der angiver, at de har symptomer på stress og depression. Stigningen ses især inden for brancher, hvor de ansatte har meget kontakt til andre mennesker.

I 2011 vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen, der skulle skabe bedre arbejdsmiljø frem mod 2020. Målsætningen var dengang, at andelen af lønmodtagere, der er psykisk belastede af arbejdet, skulle reduceres med 20 procent fra 2012 til 2020. Det er den andel, der nu er øget med knap 17 procent fra 2012, så udviklingen går den forkerte vej. Det fik for to måneder siden beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at bebude, at han ville nedsætte et ekspertudvalg, der skulle nytænke arbejdsmiljøindsatsen.

»En åbenlys forklaring på forværringen kan være, at der er et stort pres på produktiviteten på både offentlige og privat arbejdspladser, hvor der skal ydes mere og arbejdes mere effektivt,« siger professor Peter Hasle.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.