Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver femte cyklist sms'er, mens de cykler

Selv om det er både ulovligt og farligt, bruger hver femte cyklist deres telefon, mens de cykler. Det viser en ny undersøgelse. Cyklistforbundet vil have gjort det socialt uacceptabelt.

Arkivfoto
Arkivfoto

Op mod hver femte tjekker beskeder eller sender sms'er, imens de er i fuld fart på cyklen. En undersøgelse foretaget af YouGov for BT og Metroxpress viser, at 20 procent har kigget på deres mobiltelefon på cyklen inden for de seneste to måneder.

Tjekker du Facebook og læser sms'er, mens du er i fuld fart på cykelstien? Så er du langtfra den eneste.

En ny undersøgelsen foretaget af YouGov for BT og Metroxpress viser, at hver femte cyklist bruger deres telefon, mens de cykler, på trods af at det er både farligt og ulovligt.

Derfor skal det da også være slut nu, mener Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam.

»Ligesom at det ikke er socialt acceptabelt at køre bil, når man har drukket, skal vi frem til, at det er uacceptabelt at bruge telefonen, når vi cykler,« siger Klaus Bondam.

Særligt de unge cyklister har et problem, når det gælder om at holde fingrene fra telefonen. Blandt de 18-29-årige er det mere end hver tredje, der har brugt deres telefon de seneste to måneder, mens de var på cyklen. 18 procent af dem gør det dagligt.

»Uopmærksomhed i trafikken er den største grund til ulykker. Hvad enten vi kører bil, går eller cykler. Og derfor skal man fokusere, når man cykler. Der er behov for, at der bliver skabt opmærksomhed på problemet, og at der kommer en adfærdsændring,« siger Klaus Bondam.

Rådet for Sikker Trafik er opmærksom på problemet og er derfor i gang med kampagnen »Cykl, når du cykler«. Her opfordres blandt andet til, at man bruger to sekunder længere på at orientere sig i lyskryds og holde sig ekstra opmærksom. For i værste fald kan det få fatale konsekvenser.

»Det er uden diskussion, at taler du i mobiltelefon eller ser på den, mens du cykler, er du i høj risiko for at køre galt. Og så er der den anden ting med det, at det faktisk er forbudt,« siger Jesper Sølund, der er dokumentationschef for Rådet for Sikker Trafik.

Det koster 1.000 kr. i bøde at bruge håndholdt telefon, mens man cykler.

 

 


Sådan mener politikerne, vi løser problemet:

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V)

Kristian Phil Lorentzen, transportfordfører for Venstre:

»Jeg har bedt om at vi på næste møde i Færdselssikkerhedskommissionen tager begrebet 'mentalt uopmærksomhed i trafikken' op og vende. Der er ingen tvivl om, det er farligt at bruge telefonen på cyklen, og der er mange ulykker, der skyldes uopmærksomhed. Der har været stærkt fokus på bilister, men det er også et kæmpe problem i blandt cyklister. Jeg oplever, at mange kører alt for hensynsløst, når de kører i København. Høj musik og meget afsondret, og folk der sms'er eller snakker i telefon, i stedet for at holde øjne på trafikken. Jeg vil gerne drøfte sagen med dansk cyklistforbund. Jeg tror, vi skal satse på at ændre holdninger, så cyklisternes adfærd bliver mere hensynsmæssigt. Specielt i storbyer er der for mange cyklister, der begår ulovligheder. Vi skal have mest mulig cyklisme, men de skal kører ordentligt.«

Kim Christiansen, transportordfører for Dansk Folkeparti:

»Det er hul i hovedet at cykle med en telefon. Man kan sige, når man ser hvordan cyklisters adfærd er i København, så tror man jo, at de er ude på at slå sig selv ihjel. Danmarks Cyklist forbund har en kæmpe opgave foran sig, i forbindelse med oplyse om det her problem. Samtidig med at man sidder på Facebook, har man også høj musik i ørerne. Jeg mener, man burde gå samme vej med musikken, og begynde at dele bøder ud for det. Det er desværre bare ikke en opgave, som politiet prioriterer.«

Rasmus Prehn er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Rasmus Prehn er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Rasmus Prehn, transportordfører for Socialdemokratiet:

»Det er hamrende farligt, når man ikke er opmærksom på vejen og på trafikken. Sms'er på cyklen er uacceptabelt. Det, der giver mest mening, er at oplyse folk om farerne, og lave en kampagne. Cyklistforbundet gør det lidt allerede, men det skal være endnu mere. Det ville være passende at tænke mere opsyn, men sagen er jo, at politiet har knappe ressourcer, så vi skal ikke prioriterer politiet i det her.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.