Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hver anden tosprogede elev er dårlig til dansk

44 procent af de tosprogede børnehaveklasseelever i København har brug for en særlig indsats for at blive bedre til dansk. Dermed risikerer de at komme endog meget skidt fra start i skolelivet, og det er ikke godt nok, erkender politikerne.

Mange indvandrerbørn i København døjer med det danske sprog. Dagens nyhed om, at nye tal trukket fra kommunen når frem til, at næsten hvert andet barn af ikke-vestlig herkomst i børnehaveklasse har store problemer med det danske sprog
Mange indvandrerbørn i København døjer med det danske sprog. Dagens nyhed om, at nye tal trukket fra kommunen når frem til, at næsten hvert andet barn af ikke-vestlig herkomst i børnehaveklasse har store problemer med det danske sprog

Næsten halvdelen af eleverne med ikke-vestlig baggrund i børnehaveklasserne i Københavns Kommune er så dårlige til dansk, at de er i fare for at klare sig dårligt i folkeskolen og dermed ikke få en uddannelse.

Ifølge en ny opgørelse blev 44,2 procent af de ikke-vestlige elever i de københavnske 0. klasser i 2015 i forbindelse med en sprogvurdering bedømt til enten at have »behov for en omfattende sprogstimulerende indsats« eller »behov for ekstra sprogstimulering«. I 2014 var det knap to procentpoint flere. Til sammenligning blev kun 11,7 procent af 0. klasseeleverne med dansk eller vestlig baggrund i 2015 vurderet til at have behov for særlige sproglige indsatser.

Frygten for de nydanske elevers faglige fremtid på grund af sprogproblemer bliver delt af såvel politikere og eksperter som skolefolk, og tallene vidner om Københavns Kommunes store udfordringer med at sikre de ikke-vestlige elevers faglige fremtid.

De nye tal kommer, efter at Berlingske blandt andet har beskrevet, hvordan mange hundrede nydanske børn i socialt belastede bolig-områder som Tingbjerg begynder i børnehave stort set uden at kunne et ord dansk.

Ifølge kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Carl Christian Ebbesen (DF) bør børn med så dårlige danskkompetencer ikke få lov at komme videre i 1. klasse. I stedet bør de gå børnehaveklassen om. Både af hensyn til dem selv og de andre elever i deres klasse, understreger borgmesteren.

»Tallene viser, at specielt børn med indvandrerbaggrund klarer sig dårligt i skolen. Det siger sig selv, at hvis de ikke kan dansk og dermed forstå, hvad læreren siger, hvordan skal de så overhovedet komme videre med deres uddannelse?« spørger han:

»Vi må sørge for, at de bliver sprogligt stimuleret i et omfang, så de kan forstå læreren, når de begynder i 1. klasse.«

Samtidig siger Carl Christian Ebbesen, at man i højere grad bør tage dialogen med forældrene og fortælle dem, at deres børn har udfordringer, som »andre folks børn« ikke har.

»De skal tage aktiv del i at få stimuleret deres barn til at kunne forstå og tale dansk,« mener han.

Pia Allerslev: Ikke overrasket

Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) er desværre ikke overrasket over tallene, siger hun.

»De er bekymrende, og de er for høje. De vidner om, at der er for mange børn, vi ikke får fat i, og som dermed får et dårligere udgangspunkt end andre,« siger hun.

Ifølge borgmesteren bliver der gjort meget for at forbedre børnenes danskkundskaber.

»Vi har de senere år sat ind i vuggestuer og børnehaver, og pædagogisk er der systematisk blevet arbejdet med at identificere og hjælpe de børn, der har brug for en særlig sproglig indsats. Det har vi fået ændret ude i institutionerne, så børnene bliver vurderet meget mere og på et tidligere tidspunkt,« siger hun.

Så om nogle år begynder vi at se effekten af den indsats?

»Det skal vi. Vi skal kunne det med den indsats og de investeringer, vi har lagt i det. Jeg tror på, at vi kommer til en effekt. Jeg er så skråsikker, at jeg næsten tør love, at det bliver bedre,« siger Pia Allerslev.

Hvorfor er der ikke gjort en større indsats noget før?

»Der har måske været en frygt for at komme til at udstille en gruppe af børn. Måske har vi politikere heller ikke været helt gode nok til at stille krav til pædagogerne om, at de skulle vurdere og teste børnene, selv om det stred mod deres faglige selvforståelse,« siger hun.

Begrænset dansk ordforråd

Når børnehaveklassebørnene bliver sprogtestet, bliver de vurderet på en skala fra 1-100. 25,6 procent af de ikke-vestlige børn i København blev i 2015 testet til 1-5 og kræver derfor en såkaldt særlig indsats. 18,6 procent landede på 6-15 på skalaen og har dermed behov for en fokuseret indsats, der er lidt mindre intensiv end den særlige indsats. I alt blev 4.455 elever i 0. klasse sprogtestet i 2015 – heraf var 625 af ikke-vestlig herkomst.

Ifølge lektor på Aarhus Universitet (AU) i sprogtilegnelse, Anders Højen, er de 44,2 procent for mange.

»På det her niveau har man et meget begrænset ordforråd på dansk, og man har en meget lav sprogforståelse. Man svært ved sådan noget som at høre rim. Man har svært ved lange sætninger og indlejrede sætninger som, »hvor er hunden, der finder kødbenet?«. Den slags lidt mere komplicerede sætninger, der for andre ikke lyder så svære,« forklarer han.

Skal motiveres mere

Anders Højen understreger, at en lav score på 15 eller derunder på skalaen fra 1-100 er et problem, uanset om børnene er dansk etsprogede eller tosprogede.

»Det gør det svært at følge med i skolen, hvis man dårligt har kendskab til bogstaver, har et lille ordforråd og så videre, når man starter. Det er som at starte 100 meter bag de andre, når løbet bliver skudt i gang,« siger han:

»Når det gælder tosprogede, er det dog vigtigt at huske, at de godt kan have andre og gode sproglige kompetencer end det dansk, som de alene bliver målt på. Men det er afgørende, at de efterfølgende udvikler deres danskkompetencer hurtigere end de børn, der allerede er gode til dansk, hvis de skal kunne følge med. Det kræver, at de motiveres, og at deres udvikling følges nøje. Vi ved – selv om vi også skal huske succeshistorierne – at mange med ikke-vestlig baggrund ender med et dårligt skoleresultat. Mange får ikke lært at læse og skrive godt nok til at klare sig videre. Ikke mindst set i lyset af, at vi også ved, at tosprogede børn fra vestlige lande nok er bagefter dansksprogligt, når de begynder i børnehaveklasse, men oftere lukker hullet til de andre børn,« forklarer han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.