Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvem er de unge mænd, der angriber Vesten med terror?

Det er påfaldende, at Vestens terrorister stort set alle er mænd, mener dansk terrorforsker. De er ofte unge, tidligere dømt for småkriminalitet og opvokset i et ghettoområde. Ifølge en fransk forsker tegner der sig et billede af voldelige nihilister, der adopterer islam.

Folk holder et minuts stilhed ved London Bridge, hvor der er lagt blomster efter terrorangrebet lørdag aften, hvor syv personer blev dræbt og 48 såret. / AFP PHOTO / Justin TALLIS
Folk holder et minuts stilhed ved London Bridge, hvor der er lagt blomster efter terrorangrebet lørdag aften, hvor syv personer blev dræbt og 48 såret. / AFP PHOTO / Justin TALLIS

Der er ikke to terrorangreb, der er ens. Men med striben af angreb i Vesteuropa de seneste år synes det på sin plads at undersøge, hvad der karakteriserer terroristerne bag angrebene. Og der er flere fællestræk.

Senest gik det ud over London, da tre terrorister lørdag aften gik til angreb med en varebil og knive. De britiske myndigheder mener, gerningsmændene er 30-årige Rachid Redouane, 27-årige Khuram Shazad Butt født i Pakistan med britisk statsborgerskab, og 22-årige Youssef Zaghba, der har en marrokansk far og italiensk mor.

Ligesom hovedparten af de øvrige terrorister, der de seneste år har lavet angreb i Paris, Bruxelles, Berlin, København og for nylig Manchester, er det unge mænd med rødder i Mellemøsten eller Nordafrika.

»Det er svært at tegne en profil af terroristerne, for de er meget forskellige. Men det er påfaldende, at det stort set kun er mænd, og at de alle er forholdsvis unge. Når man ser på deres baggrund, tegner der sig to profiler: Dem, der er født i Nordafrika eller Mellemøsten, og dem, der er andengenerationsindvandrere. De fleste har boet i Vesten i lang tid, og mange er fra ghettoområder i for eksempel Paris og Bruxelles,« siger Carsten Bagge Laustsen, lektor og terrorforsker ved Aarhus Universitet.

Han mener, disse forhold i et sociologisk perspektiv kan være med til at forklare terroristernes søgen mod radikaliserede religiøse grupper. Med en opvækst i fattigdom, en følelse af manglende anerkendelse og en følelse af at være klemt mellem to kulturer kan fundamentalisme blive en løsning på en identitetskrise, lyder det.

Samme mønster de sidste 20 år

Konvertitter er også overrepræsenteret blandt terroristerne.

»Det betyder ikke, at alle konvertitter er terrorister, men der er flere, end man ville forvente. Det kan skyldes, at du føler et større behov for at få bekræftelse i din tro, hvis du kommer til en religion sent. Her kan et terrorangreb ses som et ritual, hvor man viser sin dedikation,« siger Carsten Bagge Laustsen.

Ifølge den franske politolog og islam-forsker Olivier Roy viser en gennemgang af »hjemmegroede« europæiske terroristers biografier, at mange er voldelige nihilister, der adopterer islam, frem for religiøse fundamentalister, som bliver voldelige. Det skriver han i et uddrag af din bog »Jihad and Death: The Global Appeal of Islamic State« i The Guardian.

Olivier Roy har samlet viden om godt 100 personer, der har været involveret i terrorangreb i Frankrig, eller som er rejst fra Frankrig eller Belgien for at tage del i international jihad de seneste 20 år. Her figurerer blandt andre Khaled Kelkal, Frankrigs første »hjemmegroede« terrorist, og Kouachi-brødrene, der angreb det franske satiremagasin Charlie Hebdo i januar 2015.

Den franske forsker konkluderer, at profilen på en terrorist ikke har ændret sig meget de 20 år. Fælles for Khaled Kelkal, Kouachi-brødrene og flere andre terrorister er, at de er andengenerationsindvandrere, ret velintegrerede til at starte med, dømt for en række mindre forbrydelser, radikaliseret i fængsel, hvorefter de angriber og dør.

Et andet fællestræk ved de radikale islamister er, at de er muslimer, der har gået i byen, røget, drukket alkohol og lavet småkriminalitet, hvorefter de pludselig får en fornyet interesse for religionen. De har hørt tidens ungdomsmusik gerne rap, spillet computerspil, dyrket kampsport og set voldelige amerikanske film.

Enlige ulve er sjældne

Hvad angår selve radikaliseringen, er fængslet i mange tilfælde arnested, ellers er det sket sammen med nye venner eller over internettet. Terroristernes forhold til den lokale moské har været ambivalent, og det er ikke her, de er blevet radikaliseret, fastslår Olivier Roy.

Ser man på alle terroristerne bag de seneste års terrorangreb samt de personer, der er rejst til Syrien for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat (IS), pointerer Carsten Bagge Laustsen dog, at miljøet omkring flere moskéer også har spillet en rolle.

Et andet fællestræk ved gerningsmændene bag de seneste års terrorangreb i Vesteuropa er, at langt de fleste har haft forbindelse til Syrien og Islamisk Stat (IS), fremhæver den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolen. Det er meget sjældent, at en terrorist agerer helt på egen hånd, og i mange tilfælde har vedkommende haft kontakt til IS både før og under angrebet.

»De fleste er fjernstyret. Det er meget sjældent, man snakker om enlige ulve,« siger han.

Mens man kan opliste en lang række fællestræk ved tidens terrorister, understreger Carsten Bagge Laustsen, at langt de fleste muslimer, unge mænd, konvertitter med videre ikke er terrorister.

»Så når man har lagt alle de her ting sammen, så er der stadig et individ, der træffer en beslutning. Man kan godt være meget radikaliseret uden at ville udøve vold. Der er massevis af salafister, der ikke er terrorister,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.