Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Husker du at gemme penge til uforudsete udgifter?

Nogle mennesker har altid lidt penge liggende, mens andre tager den fra dag til dag. Men hvordan kan du komme på forkant med dine uforudsete udgifter?

Hvis toppen af kindtanden knækker af, bilen pludselig ikke vil starte eller vaskemaskinen ikke vil tænde, har du så penge lagt til side til det? Hvis ikke, så bare rolig. Det er aldrig for sent at komme i gang.
Hvis toppen af kindtanden knækker af, bilen pludselig ikke vil starte eller vaskemaskinen ikke vil tænde, har du så penge lagt til side til det? Hvis ikke, så bare rolig. Det er aldrig for sent at komme i gang.

Hvis toppen af kindtanden knækker af, bilen pludselig ikke vil starte eller vaskemaskinen ikke vil tænde, har du så penge lagt til side til det? Hvis ikke, så bare rolig. Det er aldrig for sent at komme i gang.

Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom ved Danske Bank, råder til, at det første, der skal gøres, er at sætte sig ned og overveje: Hvad kan der ske?

»Start med at dobbelttjekke dine forsikringer, så du rent faktisk ved, hvad dine forsikringer dækker,« lyder det fra hende.

Når forsikringspapirerne alligevel ligger på spisebordet, bør der også være et vågent øje på, hvor stor ens selvrisiko er. For på den måde ved du, hvor meget du selv skal betale, hvis nogle af dine ejendele går i stykker eller bliver stjålet.

Lone Eriksen er økonomisk rådgiver med eget firma, Primaliva, og hun plejer at anbefale sine kunder at se tilbage på det forrige års budget.

»Når man kigger tilbage på det seneste år, bør man spørge sig selv: Hvilke udgifter har jeg haft, som jeg ikke regnede med?«

Hvis der for eksempel har været uforudsete udgifter for 20.000 kroner det seneste år, bør der hver måned lægges til side, så der er 20.000 til uforudsete udgifter dette år også. På den måde kan man være på forkant.

Samtidig peger hun på, at hvis man er typen, der ofte køber ting på afbetaling, så bør man - ud over at betale månedligt for eksempelvis sin mobiltelefon - lægge samme beløb til side på en opsparing.

»På den måde kan man komme ud af den negative spiral,« siger Lone Eriksen.

Derved er der nemlig ikke behov for at købe næste telefon på afbetaling, fordi der er lagt penge til side til den.

Louise Aggerstrøm Hansen og Lone Eriksen er enige i, at jo flere ejendele, man har i hjemmet, som kan gå i stykker, jo flere penge skal man lægge til side til uforudsete udgifter.

Hvis du som studerende kun har en cykel og en computer af værdi, behøver du ikke lægge lige så mange penge til side, som en familie på fem, hvor både mor og far har en bil, og hvert barn har en computer og et fjernsyn på værelset.

Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank anbefaler desuden, at man spørger sig selv: Hvad kan potentielt gå i stykker?

Hvis bilens bremseklodser skal udskiftes, er det så muligt at vente til næste lønningsdag, før det bliver ordnet, eller er den så vigtig, at I knap kan gå en dag uden bilen?

»Der er jo nogen, der skal kunne købe et tag med tre dages varsel, og nogen der godt kan vente til, at næste løn går ind,« lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.