Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Husk at bruge din studenterhue til noget fornuftigt

Studenterproletariat? For nogle studenter bliver ét sabbatår til mange, og de kommer ikke i gang med at læse videre. De får stadigt sværere ved at klare sig, mens faglærte unge kommer i arbejde.

Det er helt okay at gå til biddet ved de mange fester, efter studenterhuen er i hus. Men hvis man gerne vil have gang i en karriere, gælder det ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om at komme i gang hurtigst muligt. Arkivfoto: Sonny Munk Carlsen
Det er helt okay at gå til biddet ved de mange fester, efter studenterhuen er i hus. Men hvis man gerne vil have gang i en karriere, gælder det ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om at komme i gang hurtigst muligt. Arkivfoto: Sonny Munk Carlsen

Om kort tid springer glade studenter ud, og mange af dem vil vælge at tage et sabbatår, hvor de tager ufaglært arbejde. Men ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skal de unge passe på med at lade det ene sabbatår tage det andet.

Over tid er der nemlig blevet stadig færre ufaglærte jobs, man kan leve af.

For deres forældre var det for et par årtier siden nemmere at få et ufaglært arbejde efter gymnasiet, til gengæld er det i samme periode blevet lettere for faglærte unge med et svendebrev i baglommen at komme ind på arbejdsmarkedet.

Faktisk er beskæftigelsen af studenter, der ikke har anden uddannelse, ifølge AE-analysen på sit laveste niveau siden 1980.

»Det er vigtigt, at de unge og deres forældre husker på, at en studentereksamen ikke kan stå alene. Da forældrene var unge, var en studentereksamen nogle gange tilstrækkeligt til at klare sig rimeligt. Men vores analyse viser, at man ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet i dag, hvis man kun har en studenterhue,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE.

Ifølge AEs analyse klarer de faglærte sig otte år efter deres uddannelse markant bedre end studenter, der ikke har læst videre efter studentereksamen. Hver anden faglærte har arbejdet i mindst syv af de otte år, mens det samme kun gør sig gældende for 27 procent af de studenter, der ikke er gået i gang med en uddannelse efter gymnasiet.

Det bliver stadigt sværere for ufaglærte studenter at klare sig på arbejdsmarkedet. I 1980erne havde forældregenerationen lettere ved at finde ufaglærte jobs i for eksempel industrien, børnehaver og postvæsen, men i mange af disse jobs kræves nu en form for uddannelse.

»Der stilles langt større krav til folks kvalifikationer i dag. Det kan godt være, studenterne klarer sig godt på den korte bane, fordi de får korte ansættelser i deltidsstillinger, når de forlader gymnasiet, Men på længere sigt har de behov for jobs, de kan leve af, og det er dér, kæden hopper af,« siger Mie Dalskov Pihl.

Studentereksamen er ikke nok

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, er helt enig i, at en studentereksamen ikke er tilstrækkelig.

»Det er rigtigt, at der er færre ufaglærte jobs i Danmark, end der har været før, og derfor gælder det for alle unge om at få en uddannelse. Studentereksamen er ikke nok i sig selv, det er en adgangsbillet til en videregående uddannelse,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Men billedet af det ufaglærte studenterproletariat er mere nuanceret end som så. I 2014 dokumenterede Det Økonomiske Råd således i en analyse, at de ufaglærte studenter klarer sig ganske pænt. I de første år tjener de mindre end de jævnaldrende faglærte, men efter ti år vender billedet, og så er det studenterne, der tjener mest – trods deres manglende videregående uddannelse. Det Økonomiske Råd fulgte cirka 40.000 unge, der blev studenter i 1993-2006 uden efterfølgende at tage en videregående uddannelse.

»Der vil altid være unge, som af en eller anden grund går andre veje og får et godt liv alligevel. Men på langt sigt er der ikke plads til så mange, som ikke har en videregående uddannelse. Derfor synes jeg også, at den karrierefokusering, der er en del af den nye gymnasiereform, er fornuftig,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i marts en undersøgelse af de ufaglærte studenter, der viser, at otte ud af ti er i beskæftigelse, heraf er 68 procent lønmodtagere, mens 11 procent er selvstændige eller freelancere. 12 procent er arbejdsløse eller på kontanthjælp.

Gruppen af ufaglærte studenter bliver mindre og mindre. I 1990 læste cirka 80 procent af studenterne videre, mens det i 2000 var det 87 procent. De nyeste tal viser, at andelen nu er over 90 procent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.