Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hurtig og aggressiv behandling redder flere kræftsyge

En ny rapport om kræftoverlevelse viser, at det ikke har betydning, hvor i landet man har bopæl.

København. Får man i dag konstateret kræft i enten bryster, æggestokke, tyktarm, endetarm eller lunger, så er chancen for overlevelse betydeligt større, end den var ved årtusindskiftet.

I 2002 var hver tredje danske lungepatient i live et år efter diagnosen. I 2014 var det tal steget til knap hver anden.

Det viser en ny rapport om kræftoverlevelse i Danmark. Den er udarbejdet af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) på vegne af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

- Det går fremad med kræftoverlevelsen, og det går stærkere, end vi har set det tidligere, lyder det fra kræftlæge Michael Borre, som er formand for DMCG.

Han mener, det skyldes en mere målrettet behandling, som sættes ind i tide. I dag udvikles der blandt andet personlig medicin, som er specialiseret til den enkelte patient.

- Går vi tilbage til årtusindskiftet, så havde vi en krise og fandt ud af, at det gik ikke vores patienter nær så godt, som vi havde håbet. Vi har derfor gjort rigtig meget på mange niveauer for at forbedre kræftbehandlingen.

- Vi behandler hurtigere, tidligere og mere aggressivt. Det gør, at vi nu pludselig rykker, siger Michael Borre.

Rapporten viser desuden, at overlevelsen er ens, uanset om patienten bor i byen eller på landet med længere afstand til et sygehus.

Til gengæld er der en forskel at spore, når det kommer til den del af befolkningen, der er lavest uddannede og har en lav indkomst.

Ifølge Michael Borre handler det om at finde ud af, hvorfor denne gruppe har en dårligere prognose, selv når der korrigeres for livsstil og andre sygdomme.

- Disse grupper modtager ikke eller undlader at modtage de udrednings- og behandlingstilbud, som ellers i dag er ens for alle. Det kræver nogle ekstra undersøgelser at finde ud af, hvorfor det hænger sådan sammen, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.