Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hundredvis af asylansøgere bliver kristne

Ifølge Folkekirkens Asylasamarbejde går op mod 300 asylansøgere lige nu til dåbsforberedelse for at konvertere til kristendommen. Langt de fleste er fra Iran. For dem repræsenterer kristendommen blandt andet frihed og et opgør med præstestyret i Teheran.

Fællesbøn for kristne asylansøgere i Apostelkirken lørdag aften. Foto: Olafur Steinar Gestsson
Fællesbøn for kristne asylansøgere i Apostelkirken lørdag aften. Foto: Olafur Steinar Gestsson

Flere hundrede asylansøgere går i øjeblikket til dåbsforberedelse i folkekirken, akkurat som mange asylansøgere siden nytår er blevet døbt i kirken. Langt de fleste af konvertitterne er fra Iran, hvor mange kristne er nødt til at dyrke deres tro i såkaldte hus- eller hjemmemenigheder, fordi det islamiske præstestyre som udgangspunkt kun tillader kristne minoriteter som assyrer eller armenere at praktisere deres tro. Det er ulovligt at konvertere fra islam til kristendom i Iran.

Ifølge skøn fra Folkekirkens Asylsamarbejde går op mod 300 asylansøgere, mindst 250 af dem fra Iran, til dåbsundervisning i sognekirker og frikirker, ligesom mindst 100 iranere er blevet døbt de seneste tre måneder.

Tallene er det første samlede bud på, i hvilket omfang asylansøgere vælger at gå til dåbsforberedelse og konvertere, mens deres ansøgning om opholdstilladelse bliver behandlet af de danske myndigheder.

Der er flere gange blevet rejst tvivl om asylansøgeres motiver til at konvertere. Angiveligt skulle det øge deres chance for opholdstilladelse, fordi risikoen for at blive forfulgt i hjemlandet er større, hvis de har afskrevet islam. Men ifølge koordinator i asylsamarbejdet, Søren Dalsgaard, »er det vigtigt at se konversionerne i et helhedsbillede«.

»Der er mange motiver vævet ind i hinanden. Længslen efter kristendommen kan også afspejle længslen efter frihed eller give identitet,« siger han:

»Som kirke går vi ikke ind og vurderer folks tro og motiver. Men vi forsøger at skabe et rum, hvor de så velovervejet som muligt kan træffe beslutning om at konvertere til kristendommen.«

Han understreger, at kirken »ikke skal være blind for«, at nogle asylansøgere har andre motiver end de religiøse.

»Vi vil ikke være en brik i et andet spil. Men vi kan se, at iranere, der har fået opholdstilladelse, også søger kirken. Der er en særlig bevægelse i gang blandt iranerne i forhold til kristendommen. Hvis det havde været en udbredt opfattelse, at det kunne fremme en opholdstilladelse at konvertere, ville vi have set andre grupper af asylansøgere søge kirken i meget større antal, end vi gør,« siger Søren Dalsgaard.

I oktober sidste år kunne Berlingske beskrive, hvordan Flytningenævnet i 2015 havde afgjort 55 sager, hvor ansøgerne som asylgrund anførte, at de var konvertitter og derfor risikerede at blive forfulgt ved hjemsendelse. 42 af sagerne endte med opholdstilladelse. De 31 var såkaldte genoptagelsessager, hvor asylansøgerne i første omgang havde fået afslag, men fik sagen genoptaget, fordi de efterfølgende var konverteret.

Asylansøgere døbt påskenat

I Apostelkirken på Vesterbro i København blev 12 asylansøgere døbt påskenat. Sogne- og indvandrerpræst, Niels Nymann Eriksen, vurderer, at omkring 100 asylansøgere er blevet døbt i kirken de seneste fem-syv år.

Hver lørdag aften mødes flygtninge fra asylcentre som Avnstrupi kirken for at hænge ud, bede fællesbøn og overnatte, så de kan deltage i søndagens højmesse. De fleste er fra Iran, hvilket også var tilfældet, da Berlingske var på besøg i kirken i lørdags. Nogle er døbt af Niels Nymann Eriksen, andre i dølgsmål hjemme i Iran eller i andre lande. Som 27-årige Mashid Hakimi, der kom til Danmark fra Iran via Tyrkiet og Grækenland sidste efterår og i dag arbejder som kirketjener i Apostelkirken.

Hun mødte Gud, som hun fortæller med hjælp fra en tolk, som ung og blev døbt sidste år i Grækenland. Inden sin vækkelse var hun muslim som muslimer er flest i Iran, mere kulturelt end spirituelt, og i hendes hjem fyldte islam da heller ikke meget.

Flugt efter afsløring af menighed

Da hendes hemmelige menighed sidste år blev afsløret, så hun ingen anden vej end at flygte alene.

»En veninde fra menigheden ringede. Jeg skulle ikke komme. Den var blevet afsløret. Mere ved jeg ikke,« siger hun:

»Der er ingen frihed for mig i Iran. Jeg kan ikke praktisere min tro.«

Hvad hvis du var blevet?

»Jeg var sandsynligvis blevet fængslet. Der ville måske også ske andet,« vurderer hun.

Fordi du var konvertit og undergrundskristen?

»Ja, kun derfor,« fortæller Mashid Hakimi.

Hvad nu, hvis du ikke får opholdstilladelse her i Danmark?

»Hvis jeg bliver sendt tilbage til Iran, er jeg i store problemer,« siger hun.

Ifølge Niels Nymann Eriksen er der »en åndelig søgen« blandt mange iranere, og »kristendommen bliver for mange et nærliggende og mere troværdigt alternativ til den form for islam, de har oplevet i Iran«. Han forklarer, at de hemmelige menigheder begyndte at opstå efter kulturrevolutionen i 1979.

»Når de kommer til os og vil døbes, er der for langt de flestes vedkommende tale om, at de har gennemgået en reel åndelig proces, der i sidste ende får dem til at ønske at konvertere. Men selvfølgelig spiller deres situation ellers også ind. De er bekymrede for, om de kan få opholdstilladelse. Tingene kan ikke adskilles. Men kun i ganske få tilfælde har jeg været i tvivl om, hvorvidt ønsket om at konvertere har været reelt,« fortæller præsten:

»Vi gør meget ud af at forklare dem, at det, at de konverterer, ikke i sig selv giver dem opholdstilladelse. Bliver de sendt hjem, har de som konvertitter fået et problem ekstra oven i de problemer, de flygtede fra.«

Ifølge Niels Nymann Eriksen har Flygtningenævnet »efterhånden fundet frem til en forsvarlig praksis«, når det skal vurdere, om asylansøgerne er reelle eller proforma-konvertitter.

»Men vi kan se, at det generelt er svært for bogligt svage og analfabeter at overbevise nævnet om troværdigheden af deres konversion. De har ikke sproget til at beskrive de processer, de er gået igennem. Det bliver noget følelsesmæssigt, og det styrker ikke nødvendigvis troværdigheden,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.