Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hundehandel udviklede sig til hjemmerøveri mod sælger på Fyn

To mænd og en kvinde er anholdt efter at de overfaldt en sælger af en hundehvalp med knytnæveslag.

Sallinge. En handel om en hundehvalp udviklede sig torsdag sidst på aftenen til et hjemmerøveri i Sallinge på Fyn.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

To mænd og en kvinde ankom sidst på eftermiddagen til den forurettedes ejendom for at købe en hundehvalp.

Den forurettede følte sig ikke tryg ved de potentielle købere og afviste at sælge hunden til dem.

De forlod derfor ophidset stedet efter at have knust nogle vinduer på den forurettedes ejendom.

Ved 22-tiden vendte de tre tilbage. De to mænd tiltvang sig adgang til ejendommen. Her overfaldt de den forurettede med knytnæveslag i ansigtet.

Mændene tog dernæst hundehvalpen og flygtede fra stedet.

De tre blev kort tid efter anholdt af politiet ikke langt derfra.

Den forurettede og hundehvalpen er blevet genforenet, oplyser Fyns Politi. Den forurettede slap fra overfaldet med overfladiske skrammer.

De anholdte er alle yngre mennesker fra lokalområdet.

Der vil i løbet af fredag formiddag blive taget stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.