Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hunde, helikoptere og politi leder efter 9-årig fransk pige: Frygter, hun er kidnappet under bryllupsfest

Helikoptere, hundepatruljer og mere end 100 politifolk leder efter den niårige franske pige Maelys de Araujo, der forsvandt til en bryllupsfest søndag nat.

Den niårige pige, Maelys de Araujo, er ikke set siden klokken tre natten til søndag, da hun var til bryllup med sine forældre og resten af sin familie i byen Pont-de-Beauvoisin i de franske alper nær byen Chambery.
Den niårige pige, Maelys de Araujo, er ikke set siden klokken tre natten til søndag, da hun var til bryllup med sine forældre og resten af sin familie i byen Pont-de-Beauvoisin i de franske alper nær byen Chambery.

Dykkere, politihunde og helikoptere har taget del i den massive eftersøgning af en niårig pige, der forsvandt efter et bryllup i de franske alper i weekenden.

Pigen, Maelys de Araujo, er ikke set siden klokken tre natten til søndag, da hun var til bryllup med sine forældre og resten af sin familie i byen Pont-de-Beauvoisin i de franske alper nær byen Chambery.

Over 100 politifolk er involveret i eftersøgningen, og den lokale efterforsker, Dietlind Baudion, siger ifølge The Guardian, at »det ikke længere kan udelukkes, at der er tale om en kriminel handling«.

Bryllupsfesten sluttede brat om natten, hvor gæsterne i en time ledte efter Maelys, før de kontaktede politiet. Det var DJen til festen, der opdagede, at pigen var forsvundet, oplyser lokale reportere.

Den regionale politichef, Yves Marzin, har fortalt, at tre søgehunde alle havde mistet færten af Maelys tøjbamse på det præcis samme sted på en parkeringsplads udenfor lokalet, hvor bryllupsfesten blev afholdt.

»En af de mulige teorier er, at lille Maelys blev taget ind i en bil,« siger politichefen ifølge The Guardian.

En kilde tæt på efterforskningen fortæller ifølge The Guardian, at det bliver mere sandsynligt for hvert time, der går, at den niårige franske pige er blevet kidnappet frem for at have været involveret i en ulykke eller være løbet hjemmefra.

Der er sat plakater af den brunhårede pige med brune øjne op i hele byen og de omkringliggende områder. Dykkere søgte tirsdag efter hende i søen Guiers, der ligger tæt på stedet, hvor hun forsvandt.

Der var samtidig med bryllupsfesten to andre fester i gang i byen, og politiet er begyndt at afhøre samtlige gæster til alle festerne. Ind til videre er 140 personer ud af i alt 250 personer blevet afhørt.

Den franske pige er forsvundet på tiåret for den engelske pige Madeleine McCanns forsvinding.

Fireårige Madeleine McCann fra Leicestershire i England forsvandt 3. maj 2007 på en ferie i Algarve i Portugal. Hun blev meldt savnet klokken 22.14. Det er stort set det eneste, der vides med sikkerhed. Siden er der blevet givet mange tips og sport i sagen, men den er endnu ikke opklaret, og Madeleine McCann er stadig savnet i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.