Nomineret til årets dansker 2017

Hun kæmper for heksebørnene

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anja Ringgren Lovén sagde som 30-årig sit job op og solgte alle sine ejendele for at rejse til Afrika og redde »heksebørn«. Hun er i dag leder af nødhjælpsorganisationen DINNødhjælp, som hun selv har skabt.

Anja Ringgren Lovén blev verdenskendt, da hun sidste år delte et billede på sin Facebookside, hvor hun med sit blonde hår og heftigt tatoverede arme og ben giver en udmagret, nigeriansk dreng en slurk vand. Billedet bredte sig til verdens største medier. Både i Europa og USA, men også i lande som Brasilien, Kina, Indonesien, Tyrkiet og Iran.

Drengen på billedet har fået navnet Hope. En forkortelse for Help One Person Everyday. Og det forsøger Anja Ringgren Lovén at gøre med sin nødhjælpsorganisation DINNødhjælp, der hjælper de anslået 10-15.000 børn, der betragtes som hekse, i det afrikanske land Nigeria. Børnene bliver af deres familier og landsbyer beskyldt for at være hekse eller på anden måde besat af onde ånder og udsættes derfor for totur, djævleuddrivelser eller slås ihjel.

Da billedet sidste år gik viralt, strømmede pengene ind på nødhjælpsorganisationens konto. Det har betydet, at Anja Ringgren Lovén og hendes kollegaer i slutningen af 2016 åbnede et spritnyt børnehjem og en skole til både børnehjemmets beboere og den omkringliggende landsbys børn.

Der er i øjeblikket ved at blive lagt sidste hånd på et børnehospital med operationsstue og plads til 20 børn, som også vil komme både lokalsamfundet og børnehjemmet til gode.

Fundamentet til en konferencesal er ligeledes lagt. Her vil teamet fra DINNødhjælp invitere landsbypræster og -høvdinge ind for at oplyse og uddanne om overtroen. Alt sammen for at bekæmpe toturen mod de uskyldige børn.

Som ung arbejde Anja Ringgren Lovén i en tøjbutik. Da hun var 23 år, fik hendes mor konstateret lungekræft, og hun døde ni måneder senere. Det affødte en eksistentiel krise hos den unge kvinde, der de efterfølgende år spurgte sig selv, hvad hun bidrog med i livet.

Som 30-årig rejste hun til Malawi med Folkekirkens Nødhjælp og vendte tre måneder senere lykkelig hjem og overbevist om, at hun skulle rejse ud igen. Efter en tur til Tanzania, hvor hun var leder af arbejdet med at renovere en landsbyskole, besluttede hun sig for at lave sin egen nødhjælpsorganisation.

Hun solgte derfor alt, hvad hun ejede: Lejlighed, møbler og tøj. Bagefter rejste hun til Nigeria i Afrika for at redde »heksebørnene«. Her mødte hun sin kæreste, David Umem, der er jurastuderende, og som dengang også arbejdede med nødhjælp. Sammen fik de sønnen David Jr. og byggede børnehjemmet, der i dag huser 53 børn.

Siden har hun modtaget flere hæderspriser for sin vilje til at opgive alt for at redde nigerianske børn. Hun har mødt flere verdensledere, heriblandt Dalai Lama, der personligt har takket hende for hendes arbejde.

Men berømmelsen betyder også, at Anja Ringgren Lovén lever en farlig tilværelse. Hun er i konstant fare for at blive kidnappet, og det samme er hendes treårige søn.

Derfor er der blevet skruet ned for, hvor mange redningsaktioner hun deltager i.

»Nu er DINNødhjælp ikke længere min største bedrift. At få David Jr. er min største bedrift. Før jeg fik ham, rendte jeg rundt på redningsaktioner. Det gør jeg ikke så ofte mere. Nu lader jeg min kæreste og andre om det. Det er ikke længere kun mit liv, det handler om. Det er også min søns. Han har jo ikke selv bedt om at vokse op og være i konstant fare for kidnapning,« lyder det fra 38-årige Anja Ringgren Lovén.

Artiklen fortsætter efter billedet

På redningsaktionerne har hun set mere end de fleste. Hun og teamet er nogle gange kommet for sent, og de er derfor blevet mødt af synet af døde børn, der er blevet tortureret ihjel. Andre børn har haft ar og skrammer som følge af tortur, og nogle har været forbrændt over hele kroppen.

Anja Ringgren Lovén kan ikke være i Nigeria i mere end fire uger ad gangen, fordi det giver kidnappere for lang tid til at planlægge et angreb, hvis hun er der i længere tid.

Derfor er hun ofte i Danmark, hvor hun har en lejlighed i Aarhus. Faktisk er hun oftere i Danmark end i Nigeria i løbet af et år.

Hun er også nødt til at tage hjem for at holde foredrag og tjene penge til nødhjælpsorganisationen, der har 15 ansatte. DINNødhjælp er nu så etableret, at det ikke længere er et problem, at hun er væk fra børnehjemmet.

Når hun og David Jr. skal tilbage til Nigeria, viser den farlige tilværelse sig allerede i lufthavnen i Akwa Ibom-delstaten i Nigeria, hvor børnehjemmet ligger.

Der er kun halvanden times køretur til børnehjemmet fra lufthavnen, men ruten er Nigerias farligste, så de må altid tilbringe første nat på et overvåget hotel. Kriminelle ligger på lur hele vejen, klar til at røve eller kidnappe dem, der vover sig af sted.

»Det er det rene selvmord at køre den tur, når det er mørkt,« fortæller Anja Ringgren Lovén.

Når solen står op, er ruten bemandet af politi. Men Anja Ringgren Lovén tager ingen chancer. Derfor har hun en personlig livvagt, der passer på hende døgnet rundt, når hun er i Nigeria. Det har hendes treårige søn også.

David Jr. er vant til at omgås de to store mænd, der som regel har hver deres AK47 hængende om overkroppen. Han sidder ofte på skødet af sin egen livvagt på bilture.

På trods af det høje trusselsniveau mod Anja Ringgren Lovén og hendes søn bliver hun ved med at vende tilbage til børnehjemmet. Det er her, hendes kæreste bor. Og det er her, at de børn, hun gennem de seneste fem år har været med til at redde, vokser op.

»Selv om jeg kæmper med, at det er farligt for min søn, så er han en del af DINNødhjælp. Mit hjerte brænder for at være der og gøre en forskel. Det har det gjort, siden jeg var en lille pige. Og jeg tror på, at David Jr. har godt af at se, hvordan en tilværelse i både Danmark og Nigeria kan se ud. I øvrigt har han det skønt på børnehjemmet. De andre børn elsker ham. De er hans søskende.«

»En dag flytter jeg og David Jr. permanent til Nigeria, så vi kan være sammen med David. I en af de større og mere sikre byer. Lige nu er min egen og min kærestes førsteprioritet at få færdiggjort de projekter, vi har gang i med DINNødhjælp. Men når David Jr. skal til at gå i skole, så skal vi være familie. Og måske vil David Jr. overtage nødhjælpsorganisationen en dag,« lyder det fra Anja Ringgren Lovén.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.