Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hun har ret i, at ikke alt, der kommer udefra, er godt«

Dronning Margrethes udtalelse om, at man må stille krav til indvandrere, møder genklang hos Naser Khader og Nationalpartiets formand, Ashif Ahmad. Men ikke hos imam Fatih Alev.

»Det er klart, at når et samfund modtager mange mennesker udefra, må man også stille det krav, at de forstår, hvor de er kommet hen. Vi vil gerne give plads, men de er kommet til vores samfund, og de kan derfor ikke forvente, at deres gamle samfundsmodel bare kan videreføres her i landet. De skal kunne gå i moske, når de gerne vil – det skulle bare mangle! – men når de begynder at gøre ting, som ikke stemmer overens med det store mønster i det danske samfund, må de indse, at den går ikke.«

Sådan sagde dronning Margrethe i et stort interview i Berlingske søndag, og udtalelsen har vakt opsigt, fordi Dronningen i sine nytårs­taler er kendt for at slå til lyd for tolerance og rummelighed. I 1984 gav den genlyd, da dronningen kritiserede danskerne for at møde indvandrere med »dumsmarte bemærkninger«.

Naser Khader, mellemøstekspert og konservativ folketingskandidat, ser meget positivt på dronningens synspunkt.

»Dronningen har været igennem en proces, som mange af vi andre også har været det. Fra at være højtravende og velmenende – det var det med de »dumsmarte bemærkninger«, og dengang hun sagde det, var jeg selv medlem af de Radikale og hallalhippie – til at blive realist. Man kan ikke benægte, at vi står over for nogle vældige udfordringer. Hvis vi skal kunne leve sammen på trods af kulturelle, etniske og religiøse forskelle, så må man erkende, at dansk kultur er den dominerende, og folk skal forsøge at blive en del af dansk kultur og tilpasse sig, sådan som Dronningen siger. Hun siger også, at folk skal kunne gå i moské. Jeg forstår det sådan, at Dronningen taler for lov, demokrati og frihedslighed, men ikke nødvendigvis kulturel og religiøs lighed,« siger Naser Khader.

Også Kashif Ahmad, formand for Nationalpartiet, der netop har opstillet Yaya Hassan, er enig med Dronningen.

»Når man kommer til Danmark med en anden baggrund i bagagen, så er det selvfølgelig den model og de spilleregler, vi har i Danmark, der er gældende. Jeg tror også, at det kun er en minoritet i minoriteten, der ønsker at bringe en anden samfundsmodel hertil,« siger Kashif Ahmad, som mener, at Dronningen har en meget høj stjerne hos nydanskere.

»Hendes saglige og menneskelige tilgang til emnet har vakt stor genklang hos mange nydanskere og tosprogede. I sine seneste nytårstaler har hun advaret imod smålighed og sagt, at vi skal passe på hinanden. Det er det samme, hun siger nu – selvfølgelig skal vi værne om vores demokrati, og selvfølgelig skal man tilpasse sig, hvis man kommer hertil. Hun siger tingene på en meget forsonende, værdig og menneskelig måde,« siger Kashif Ahmad.

Krisik imam

Fatih Alev, imam og debattør, er mere kritisk overfor Dronningen:

»Det er fint, at Dronningen reflekterer over det, der er sket her på det sidste, hvor en ung mand – muligvis religiøst motiveret – har gjort nogle forfærdelige ting i København. Hun har ret i, at ikke alt, der kommer udefra, er godt. Men jeg er ikke enig i hendes præmis om, at problemet kun handler om mennesker, der kommer udefra. Det handler også om unge mennesker, der er rundet af det danske samfund og de sociale vilkår, der gælder her.«

»Det er unge, som ikke har kunne finde arbejde, og som har følt sig marginaliserede, og som derfor har identificeret sig med forskruede ideer, som har sine rødder ikke bare i Mellemøsten, men også i Vesten. Det er holdninger, som har udviklet sig i slum­kvartererne i Frankrig, England og andre steder. Vi kan ikke bare isoleret tale om udefra kommende impulser, der påvirker det danske samfund. Så enkelt er det ikke, og det er jeg lidt ked af, at Dronningen gør det til,« siger Fatih Alev.

Også han ser dog Dronningen som en stor gevinst for danske indvandrerkredse, der ser hende som en samlingsskikkelse. Både fordi hun selv er en del af en flerkulturel familie, og fordi hun i sine nytårstaler beskæftiger sig med åbenhed og tolerance.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.