Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hun gav drengen Hope et nyt liv: Nu slår danske Anja både Obama og Paven

Den danske nødhjælpsarbejder Anja Ringgren Lovén er netop blevet kåret til verdens mest inspirerende person.

Sådan så det ud, da Anja første gang mødte Hope. I dag er Hope ikke til at kende.
Sådan så det ud, da Anja første gang mødte Hope. I dag er Hope ikke til at kende.

Billedet greb os alle sammen: Da danske Anja i februar fandt en lille nigeriansk dreng og forsigtigt hjalp ham med at drikke af en flaske vand, var det en historie, der rørte hele verden.

Drengen var bare to år og helt overladt til sig selv. Hans familie og hele hans landsby havde nemlig udstødt ham, fordi de mente, han var en heks. I flere måneder gik han alene rundt og levede af den mad, han fik af tilfældige forbipasserende. Han var udsultet, dehydreret og alvorligt syg af orm, indtil Anja Ringgren Lovén kom forbi og gav ham vand og kiks og sørgede for, at han kom på hospitalet.

Anja Ringgren Lovèn er leder af den private organisation DINnødhjælp i Nigeria og kendt fra tv-programmet ’Anjas Afrika’ på DR2. Hun har viet sit liv til at hjælpe de mange børn i Nigeria, der som Hope bliver efterladt af deres familier.

Anja gav drengen navnet Hope, ’for vi håber alle, at han overlever’, som hun sagde dengang. Det gjorde han. Hope er i dag en sund og glad dreng, som snart begynder i børnehave.

Historien om Hope gik verden rundt, og nu har det østrigske magasin OOOM kåret Anja til at være verdens mest inspirerende person i 2016. Hun overhaler prominente navne som både Obama og Paven.

På sin profil på Facebook skriver Anja Ringgren Lovén, at hun er stolt og beæret over titlen.

»Jeg vågnede i morges til nyheden om, at jeg er blevet valgt til verdens mest inspirerende person i 2016!! Nummer to er Barack Obama og nummer tre er Charlize Theron (skuespillerinde, red.)«

»At se mit navn som nummer 1 er virkelig fantastisk. Jeg er bare sådan WOW!! Jeg er mundlam og virkelig beæret.« skriver hun og takker en række personer, som hun samarbejder med. Blandt andre sin mand, David Emmanuel Umem.

Til tv2.dk uddyber hun:

»Jeg er selvfølgelig meget stolt over at været blevet kåret, men jeg er samtidig også meget overrasket. Jeg følger jo blot mit hjerte i alt, hvad jeg gør, og det er svært at rose sig selv.«

I 2012 sagde Anja Ringgren Lovén sit job som butikschef op for at starte den frivillige organisation DINNødhjælp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.