Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hun efterforsker sexvideoer og hævnporno: »Det er ikke en typisk opgave for en bistandsadvokat«

Advokat Miriam Michaelsen var ekspert i ansættelsesret, indtil en fortvivlet 18-årig ringede og bad om hjælp. Siden har hun lært alt om digitale sexkrænkelser og de udfordringer, der møder de krænkede i en situation, hvor de er sårbare som aldrig før.

Sofie har været udsat for hævnporno, og fordi politiet ikke har kunnet hjælpe har hun nu lagt civil sag an mod hendes formodede gerningsmand. Portræt af Sofies advokat, Miriam Michaelsen.
Sofie har været udsat for hævnporno, og fordi politiet ikke har kunnet hjælpe har hun nu lagt civil sag an mod hendes formodede gerningsmand. Portræt af Sofies advokat, Miriam Michaelsen.

Et opkald for to år siden fra en 18-årig pige vendte op og ned på Miriam Michaelsens karriere.

Hun er advokat og partner i Njord Law Firm med speciale i selskabsret og ansættelsesret, men telefonens ringetone dengang varslede et skifte til et nyt kapitel i lovsamlingen – og en indsigt i en verden, hun ikke i sin vildeste fantasi havde kunnet forestille sig.

En verden af hævnporno, afpresning med sextortion og unges deling af børneporno. Forbrydelser, der samlet betegnes som digitale sexkrænkelser.

Pigen, der ringede, var uvidende blevet videofilmet under en sexakt, og siden var filmen blevet delt online. Hun havde kontaktet politiet, men efter to måneder havde politiet endnu ikke kigget på sagen, fordi de havde travlt med andre ting. Da pigen tilfældigvis hørte debattør Emma Holten holde et oplæg om hævnporno, spurgte hun hende til råds. Rådet var at ringe til en advokat.

Det resulterede i opkaldet til Miriam Michaelsen, der siden har brugt en stor del af sin tid på sager om digitale sexkrænkelser. Indimellem har sagerne været ved at tage pusten fra hende:

»Undervejs har jeg tænkt: Hold kæft, hvor er det svært at forstå, hvordan folk, der sidder med det her område, kan holde næsen oven vande. Det her system skal revolutioneres, hvis vi skal kunne følge med den digitale udvikling.«

Advokaten peger blandt andet på forskelle i politiets tilgang til efterforskning af sagerne, der i flere tilfælde har gjort det nødvendigt for hende selv at efterforske og sikre beviser, selv om hun kun har været bistandsadvokat for den krænkede. En titel, som ofte kun berettiger hende til et par tusind kroner fra staten. Hun peger også på, at det i dag er de krænkede, der står tilbage med opgaven at få materialet fjernet fra diverse internetsider og sociale medier. »Take down«, kalder hun det. Opgaven betaler de krænkede sig fra i nogle tilfælde. Miriam Michaelsen mener, ansvaret for »take down« burde ligge hos krænkerne.

Indtil systemet bliver revolutioneret, som hun ønsker det, har Miriam Michaelsen set sig nødsaget til at nedsætte et hold af medarbejdere, der tager sig af efterforskning, bevissikring og »take down« for at kunne tage sagerne.

Privat straffesag en mulighed

Miriam Michaelsen havde, inden hun snakkede med den 18-årige pige, læst om hævnporno i medierne, hvor opfattelsen var, at der ikke var noget at gøre. Hævnporno havde ikke nogen konsekvenser, forstod hun.

»Jeg tænkte: Det kan ikke være rigtigt. Ud fra rettighedsperspektivet er det den, der er på billedet eller filmen, der har noget at skulle sige. Der måtte være regler på netop dette område.«

Advokaten greb fat i straffeloven og bad et par medarbejdere gøre det samme.

Hendes research mundede ud i en artikel i Magasinet Advokaten, hvor hun bl.a. oplyste om reglerne for fri proces, som er retten til at få betalt en retssag på statens regning, hvis man har en lav indtjening. Hun undersøgte reglerne for, hvordan man kan anlægge private strafferetssager, så man kan gå uden om politiet om nødvendigt.

Hun fandt også ud af, at indboforsikringer i flere tilfælde dækker en del af omkostningerne ved anlæggelse af private straffesager, når spørgsmål om tortgodtgørelse indgår.

Da den 18-årige pige ringede og fortalte, at politiet ikke kunne hjælpe hende, blev teorien testet i praksis.

»Jeg tænkte: Så må jeg se, om jeg kan hjælpe hende,« siger Miriam Michaelsen.

Det kunne hun. Pigen endte med at få en erstatning på 100.000 kroner i et forlig.

»Jeg blev grebet af det her, fordi jeg har en stærk tro på vores lovgivning og på retssystemet. Da jeg så den generelle opfattelse om, at der ikke var noget at gøre, tænkte jeg: Fra retssamfundets side er vi simpelthen nødt til at vise, at det er ikke rigtigt,« siger Miriam Michaelsen.

Forskel på politikredse

Sagen med den 18-årige pige blev en af omkring 20 sager på området, som Miriam Michaelsen har været involveret i indtil nu. Enten som bistandsadvokat, når politiets efterforskning giver anklagerne anledning til at rejse en straffesag. Eller som advokat i private straffesager uden om politi og anklagemyndighed.

Arbejdet med sagerne har gjort hende opmærksom på en række udfordringer og givet hende et klart billede af, hvad der skal ændres, hvis der skal tages ordentligt hånd om digitale sexkrænkelser.

»Jeg har været meget overrasket over, hvordan systemet har håndteret sagerne. Overrasket over, at man ikke har haft et velfungerende digitalt anmeldelsessystem, overrasket over hvor forskelligt sagerne modtages i politikredsene, overrasket over efterforskningen af sagerne,« siger advokaten.

Mens nogle sager er blevet behandlet »exceptionelt godt« hos politikredse med erfaring på området, har hun i andre sager undret sig over manglende bevissikring.

»I mange sager har det været min fornemmelse, at hvis vi skulle få hjulpet de krænkede, så skulle vi selv lave et ret stort arbejde med at efterforske og dokumentere og udlevere det til politiet, og vi skulle også gøre en indsats for, at sagerne blev efterforsket og retsforfulgt. Og det er ikke en typisk opgave for en bistandsadvokat. Bistandsadvokater sidder med ved siden af. Det bør ikke være sådan i retssystemet, at det er bistandsadvokater, der efterforsker,« siger hun.

Hun har flere gange selv ringet og bedt politiet om at undersøge de formodede krænkeres telefoner og computere.

»Det er noget, jeg håber, bliver systematiseret nu,« siger hun med henvisning til den sag, der mandag i denne uge skabte overskrifter i alle danske medier. Umbrella-sagen om en delt video, der nu fører til ikke færre end 1.004 sigtelser mod unge for delingen af børnepornografisk materiale.

Næsten samtlige politikredse i landet er involveret i sagen sammen med Rigspolitiet. Miriam Michaelsen håber, det kan føre til en fælles standard i håndteringen af sagerne fremover.

»Vi er nødt til at have nogle processer omkring det her, så håndteringen af ens sag ikke afhænger af, hvilken politimand, man møder, eller hvilken politikreds, man bor i« siger hun.

Miriam Michaelsen ser også behov for at revidere lovgivningen på området. Hun fremhæver den forældelsesfrist, der jævnligt bider hende i knæhaserne.

Paragraffen om børneporno, der bruges i Umbrella-sagen, er forbeholdt anklagemyndigheden. I private straffesager er man henvist til brug af fx »§ 264 a« og »§ 264 d«, der handler om ulovlig fotografering og ulovlig deling, og en straffesag med disse paragraffer skal anlægges inden for et halvt år.

»Den forældelsesfrist er ikke holdbar. Hvis krænkede ikke får den hjælp, de har brug for, hos politiet, skal de have mulighed for at gå til en advokat. Og mange krænkede skal først samle mod til overhovedet at tale med nogen om det. Derefter skal de se delingens omfang, før de indser, de er nødt til at gøre noget ved det,« siger Miriam Michaelsen.

Staten bør føre sagerne

I sit forsøg på at få »revolutioneret systemet«, så der kommer en ensrettet og tilfredsstillende indsats på området for digitale sexkrænkelser, har Miriam Michaelsen taget initiativ til foreningen Digitalt Ansvar. Foreningen arbejder for »tidssvarende lovgivning og effektiv efterforskning af digitale krænkelser« og for mere viden og undervisning på området. I foreningen forsøger man at samle alle relevante aktører på området så som Red Barnet, politiet og Facebook, så de kan udveksle erfaringer.

»Min drøm er, at retssystemet bliver endnu mere gearet til at tage de her sager. For det her bør være en kamp mellem staten og krænkeren. Det bør jo ikke være den krænkede, der skal sikre bevis og føre sagen,« siger hun.

Hendes engagement på området er ikke til at tage fejl af. Et engagement, der er steget i takt med hendes forståelse for de digitale forbrydelsers konsekvenser:

»Det her er noget, der forfølger ofrene resten af livet. Det er ikke bare fem eller ti år. Det er også, når de får børn, når nogle får børnebørn, når de skal giftes, og når de skal have nyt job. Det har været en øjenåbner for mig. Jeg havde ikke set for mig, at nogle ville blive diagnosticeret med PTSD og angst. Nogle kommer til mit kontor med hætten trukket op over hovedet, fordi de er bange for, hvem de møder på gaden. De er bange for at se op. De er bange for at blive forfulgt,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.