»Humanister er gået fra at belære folk om verden til at hjælpe folk med at forstå den«

Humanistisk forskning leverer forskning til tiden og giver svar på mange af samtidens helt store spørgsmål, lyder det fra en af forskerne bag en ny bog om det betydelige samfundsbidrag fra moderne humanistiske forskere.

David Budtz Pedersen (på billedet) er sammen med Simo Køppe og Frederik Stjernfelt forfatter til bogen »Kampen om disciplinerne«. Foto: Thomas Lekfeldt
David Budtz Pedersen (på billedet) er sammen med Simo Køppe og Frederik Stjernfelt forfatter til bogen »Kampen om disciplinerne«. Foto: Thomas Lekfeldt

Humaniora er noget med tykke bøger, lange ord, endnu længere studier og så nogle eksamensbeviser, der ikke er meget mere værd end det papir, de er trykt på.

Der er nok af fordomme om de dér kloge humanister, som universiteterne ifølge de samme fordomme uddanner til arbejdsløshed, offentlig ansættelse eller til et privat arbejdsmarked, der ikke efterspørger dem og hellere vil have ingeniører og teknikere.

Men drop nu alle de fordomme, lyder det fra en af forfatterne til en ny bog, »Kampen om disciplinerne«, der på baggrund af fem års forskning kan konstatere, at de humanistiske æggehoveder for længst har fået slået skallen i stykker. Humaniora af i dag er nemlig dynamisk og bidrager til samfundet som aldrig før. Humaniora er her, dér og alle vegne i det moderne Danmark.

Således påviser bogen, at 65 procent af alle humanistiske forskere i dag samarbejder med andre videnskabelige discipliner, samfund og erhvervsliv. Som om det ikke er nok, kan forfatterne også konstatere, at flere og flere humanister i dag finder vej til det private arbejdsmarked. I 1997 var blot hver fjerde humanist uddannet fra Københavns Universitet i privat beskæftigelse, i 2012 var det tal steget til 43 procent.

»Humaniora er blevet samfundsorienteret,« som lektor David Budtz Pedersen, Københavns Universitet, udtrykker det.

Hvordan?

»Humaniora beskæftiger sig med en lang række centrale emner såsom immigration, køn, lighed, globalisering, rettigheder, terror og polarisering. Alle er problemstillinger, der er helt fundamentale for et moderne samfund,« siger han:

»Tag sådan noget som terrorangrebene i København og i Frankrig. Hvad er det egentlig for nogle kilder, vi i dagene efter konsulterer for at bearbejde og forstå begivenhederne? Det er i høj grad de humanistiske forskere. De sidder inde med viden om marginalisering og radikalisering. Der er tilmed kilder, der kan fortælle os noget om, hvad satire er. Humanister er gået fra at belære folk om verden til at hjælpe folk med at forstå den.«

Efter hans mening er der »et kæmpe potentiale i humanister for erhvervslivet«. Ikke mindst i det, han kalder de »kulturelle og kreative industrier«.

»Når det gælder det nye nordiske køkken, Noma og en ny bølge i dansk arkitektur, så kræver det formidling, hvis vi over for resten af verden vil gøre det til en fortælling om Danmark. Og det er hverken kokkenes eller arkitekternes kompetencer. Det er humanisternes,« fortæller David Budtz Pedersen.

Ifølge ham tyder endnu ikke færdigbehandlede tal på, at cirka 14 procent af de humanistiske forskere i dag har »regelmæssigt samarbejde med virksomheder og private institutioner«, mens hver fjerde jævnligt samarbejder med det offentlige.

»Der kommer til at være endnu mere samarbejde i fremtiden,« siger han og erkender, at der stadig kan være langt fra et humanistisk studie til en mellemstor produktionsvirksomhed.

»Det kan være svært for en nyuddannet at komme ud i en virksomhed og så skulle arbejde med noget helt praksisnært og få hverdagen til at fungere. Det giver i nogle tilfælde kultursammenstød,« vurderer han.

David Budtz Pedersen taler om, at humanister er »bidragydere til samfundets begrebslige infrastruktur«. De sætter ord på tænkning og skaber begreber.

»Humanistiske forskeres bidrag til medierne og dermed samfundsdebatten er enormt. Humanister bliver brugt som kritikere, anmeldere og debattører. Humanister bliver konsulteret mere end nogensinde i dag, og de er blevet mere interesserede i at fremsætte data og viden frem for holdninger. Humanistiske kilder er ikke længere helt så politiserende, som de var, før der i 00erne blev taget et opgør med smagsdommeriet. Humaniora er ikke holdningsmageri. Humaniora er forskning, der bliver publiceret og debatteret,« siger han:

»Men humanister skal også blive bedre til at sige, når de skaber værdi. Som anmelder bidrager man til et dagblads værdiskabelse, akkurat som et forlag nyder godt af en forskningsbog, der sælger godt. Det skaber også arbejdspladser.«

Ifølge David Budtz Pedersen har humaniora gennem årene fået mange drøje ord med på vejen, såkaldt humaniora-bashing. Der er dog ingen grund til at have ondt af humanisterne, tilføjer han.

»Når man bidrager så meget til debatten, som humanister gør, vil der være kritik. Man vil blive udfordret og modsagt. Problemet har måske været, at humaniora tidligere ikke har været god nok til at bevise sin egen videnskabelighed. Tidligere blev holdning og videnskab sammenblandet, og det gjorde humaniora ekstra sårbar over for kritik af fagligheden,« forklarer han.

Skal bogen læses som et forsvar for humaniora?

»Den er ikke tænkt sådan. Den er tænkt som et grundlag for at kunne føre en mere kvalificeret debat om humaniora. En debat, der ikke er baseret på fordomme og formodninger, men på et solidt vidensgrundlag,« siger David Budtz Pedersen om bogen, der ifølge ham »tilvejebringer konkret, empirisk viden om de humanistiske forskeres arbejde«.

Han tilføjer, at humaniora er så mangfoldig - lige fra sociolingvistik til middelalderarkæologi - at »det kan være svært at tale om, hvad humaniora er«.

»Humaniora er så mange ting, at det kan gøre omverdenen forvirret. Specielt hvis omverdenen kun måler den humanistiske forskning på parametre som ekstern finansiering, patenter og licenser. På de tre parametre klarer humaniora sig ikke så godt. Men det betyder langtfra, at humaniora ikke har samfundsrelevans,« siger han.

Så al humanistisk forskning har relevans for samfundet?

»Nej, men det har al forskning inden for alle andre videnskaber heller ikke. Der vil altid være noget, der er mere grundlæggende viden. Sådan noget som analyser af oldtidens plovfurer, eller hvordan man strikkede sweatre for 300 år siden? Det er grundforskning,« forklarer David Budtz Pedersen.

»Kampen om disciplinerne« er redigeret af David Budtz Pedersen, Frederik Stjernfelt og Simo Køppe. 423 sider, 450 kroner, udgivet af Hans Reitzels Forlag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.