HPV-piger får hurtigt tilbud om hjælp - men der er stadig ingen, der aner, hvorfor de har det skidt

Godt 2.100 piger er indtil videre blevet henvist til de særlige HPV-centre, som regionerne har etableret. Men det er stadig uklart, hvad der udløser de mange forskellige lidelser, som pigerne har, viser redegørelse.

Godt 2.100 piger er indtil videre blevet henvist til de særlige HPV-centre, som regionerne har etableret. Men det er stadig uklart, hvad der udløser de mange forskellige lidelser, som pigerne har, viser redegørelse.
Godt 2.100 piger er indtil videre blevet henvist til de særlige HPV-centre, som regionerne har etableret. Men det er stadig uklart, hvad der udløser de mange forskellige lidelser, som pigerne har, viser redegørelse.

De piger, som oplever bivirkninger efter den meget omtalte HPV-vaccine, får i dag hurtigt et tilbud om blive undersøgt og få hjælp, og i nogle tilfælde kan de leve et normalt liv med arbejde eller studier.

Men det er stadig uklart, hvad der udløser de mange forskellige lidelser, som pigerne har, og hvilken rolle vaccinen spiller.

Der findes ingen mirakelkur, der helbreder dem, og der er også nogle piger, der er så hårdt plagede af deres gener, at de er fuldtidssygemeldte.

Dét er hovedbudskabet i en redegørelse til sundhedsudvalget, hvor der gøres status over indsatsen i de særlige HPV-centre i de fem regioner, som blev etableret 1. juni 2015 efter talrige beretninger om alvorlige symptomer, der blev kædet sammen med HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft.

Redegørelsen modtages med blandede følelser i patientorganisationer for HPV-pigerne og deres pårørende. Talsmanden for HPV-Update under Dansk Handicap Forbund Trine Larsen kalder det »prisværdigt«, at man har fået reduceret ventelisterne, som i starten var alenlange.

»Men det er urimeligt og utilfredsstillende, at man ikke er kommet tættere på at finde ud af, hvad pigerne rent faktisk fejler, og hvilken behandling de skal have for helt at slippe af med deres helbredsproblemer,« siger hun.

Ifølge redegørelsen var der pr. 1. januar henvist i alt 2119 piger til de afdelinger i de fem regioner, som håndterer indsatsen, og de fleste steder angives ventelisten at være på »0«, mens ventetiden på at komme ind i et udredningsforløb er på én til seks uger på de børneafdelinger, der typisk står for indsatsen.

I Region Nordjylland meldes der dog om en ventetid op til tre-fire måneder for voksne patienter over 18 år, som henvises til undersøgelse på en neurologisk afdeling.

Billedet efter lidt over halvandet år erfaring med den særlige indsats er, at det sygdomsmæssigt handler om en »heterogen« – uensartet – patientgruppe, hvoraf de fleste har symptomer fra »flere organsystemer«, hedder det. Blandt de symptomer, der forekommer hyppigt, nævnes træthed, svimmelhed, hovedpine, smerter i bevægeapparatet, mavesmerter og koncentrationsbesvær.

Det fremhæves også i redegørelsen, at det endnu ikke er lykkedes at finde frem til et ”entydigt, evidensbaseret behandlingstilbud”. Men med afsæt i en rapport fra Sundhedsstyrelsen er der sat gang i en række forskellige tiltag, der vurderes at kunne hjælpe pigerne og mindske deres lidelser.

Det drejer sig bl.a. om fysio- og ergoterapi, såkaldt psykoedukation, hvor man lærer at leve med og mestre tilværelsen med en bestemt lidelse samt vejledning om kost og levevis.

På mange afdelinger er det også flere faggrupper, fra læger over sygeplejersker til terapeuter, diætister og psykologer, der inddrages i behandlingen.

Blandt læger, der undersøger og behandler pigerne, er vurderingen, at det har været en stor fordel at samle indsatsen i centre. Det har givet øget opmærksomhed og viden om nogle patienter, der nu tages alvorligt, og som man kan følge over en længere periode.

Nogle enkelte har vist sig at lide af fysiske sygdomme, der kan helbredes, og de indgående undersøgelser har for en stor gruppes vedkommende udelukket, at de kunne fejle af forskellige alvorlige sygdomme. Nogle bliver »spontant raske« efter et stykke tid, og andre viser sig at have funktionelle lidelser, som der er gode muligheder for at gøre raske, oplyser ledende overlæge Ulrich Fredberg fra Diagnostisk Center ved Regionshospitalet i Silkeborg, som modtager pigerne med symptomer efter HPV-vaccinen i Region Midtjylland .

»Men herudover står vi også stadigvæk med en ret stor gruppe, hvor vi ikke præcist kan sige, hvad deres lidelser kommer af, og som vi ikke har en helbredende behandling til. Hér må vi give en form for symptombehandling,« siger han.

Ulrich Fredberg konstaterer også, at man ikke på nogen måde har fået dokumentation for, at det er vaccinen, der gør, at pigerne har det, som de har, og »vi ved også, at vi så piger med disse symptomer, før man begyndte at vaccinere«.

»Men hvad forklaringen så er, ved vi ikke. Derfor er der lang vej endnu, før vi er helt i mål,« siger Ulrich Fredberg.

De mange beretninger om bivirkninger har fået tilslutningen til HPV-vaccinationsprogrammet til at styrtdykke.

Sundhedsstyrelsen har således udtrykt bekymring over, at så få forældre vælger at lade deres døtre vaccinere mod livmoderhalskræft. De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at blot 46 pct. af den årgang af piger, der blev 13 år i 2016, har fået første dosis af HPV-vaccinen, mens kun 14 pct. er færdigvaccinerede.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.