Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hovedstaden kan miste millioner til byfornyelse

København og Frederiksberg bliver hårdt ramt, hvis byfornyelsesloven ændres, som der lægges op til

Billeder fra Ruten i Tingbjerg. Tingbjerg fik for år siden tilført en halv milliard til byfornyelse af Københavns Kommune.
Billeder fra Ruten i Tingbjerg. Tingbjerg fik for år siden tilført en halv milliard til byfornyelse af Københavns Kommune.

Der bliver langt færre penge til nedslidte boliger i hovedstaden, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag om at ændre byfornyelsesloven, som der er lagt op til. Det frygter politikere på Frederiksberg og i København, skriver DR P4 København.

For samtidig med, at den samlede pose penge til byfornyelse gøres mindre, så skal der også bruges flere penge rundt om i landet frem for i hovedstadsområdet. Desuden ryger muligheden for at søge om andre kommuners ubrugte midler også, og det er ellers en mulighed, som begge kommuner gør stor brug af.

Så ændringerne vil få store konsekvenser, fortæller Simon Aggesen (K), rådmand og formand for Boligudvalget i Frederiksberg kommune.
- Vi kan ikke opretholde det nuværende niveau, hvor vi skaber tidssvarende boliger med toilet og bad, siger Simon Aggesen til DR P4 København.

Frederiksberg fik eksempelvis 0,7 millioner kroner i støtte til byfornyelsesprojekter i år, men regner med at kunne hjemtage yderligere tre til fire millioner kroner af andre kommunernes ubrugte midler.

I Københavns kommune fik de i 2015 23,6 millioner kroner, som andre kommuner ikke havde brugt på byfornyelse. De penge blev blandt andet brugt til at gøre nogle af de 23.000 boliger uden toilet eller bad, som kommunen har, tidssvarende.

- Det er københavnerhad. Vi bliver ladt i stikken, selvom det København og Frederiksberg, der har nogle af de værste boligmangler i Danmark, siger Københavns miljø - og teknikborgmester Morten Kabell (EL).
Begge kommuner har nu sendt et høringssvar til lovforslaget, hvor de kommer med deres kritik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.