Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hotel i København evakueret efter bombemistanke

Mariott Hotel i København er tidligt lørdag morgen blevet evakueret, efter politiet har fundet en efterladt bil foran hotellet med »mistænkelige effekter« bagi. Bomberyddere er på stedet.

Københavns Politi har tidligt lørdag morgen evakueret Mariott Hotel på Kalvebod Brygge i København, efter der er blevet fundet en efterladt bil foran hotellets foyer. I bilen ligger der ifølge politiet »mistænkelige effekter«, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Kristian Aaskov.

»En person indfandt sig på hotellet, og i den forbindelse efterlod han sig et køretøj ude foran hotellets foyer, hvor der er nogle effekter i, som gør, at vi tager det rimelig seriøst. Vi har afspærret hele området og evakueret hotellet. De er lige nu i gang med at finde ud af, om der er noget farligt i køretøjet eller ej,« siger Kristian Aaskov.

Han fortæller, at det blandt andet drejer sig om nogle kufferter, der ligger bag i bilen.

»På grund af den måde han opfører sig på, tør vi ikke at tage nogle chancer. Derfor kører vi programmet fuldt ud med EOD (Forsvarets bomberyddere, red.) og så videre,« siger vagtchefen.

Kristian Aaskov oplyser yderligere, at politiet har pågrebet den pågældende person.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.