Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hospital politianmeldt: »Død« mand bevægede sig

En mand fra Odense, der var erklæret død, blev tirsdag 31. januar hastet op fra en hospitalsstue for afdøde for at blive genoplivet, efter en sygeplejerske havde set ham bevæge sig. Det skriver Ekstra Bladet fredag.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Lægerne målte aktivitet i mandens hjerte under genoplivningsforsøget, men efter kort tid ophørte al hjerteaktivitet. Sagen er blevet politianmeldt og Styrelsen for Patientsikkerhed, tidligere kaldet Embedslægen, skal nu undersøge episoden, der fandt sted på Odense Universitetshospital.

- Generelt kan man sige, at vi går ind og undersøger de sager, hvor vi finder, at der er risiko for, at der er sket overtrædelser af sundhedslovgivningen. Og det kan være hyppigt og sjældent forekommende ting. Men det sker meget sjældent, at nogen bliver hevet op fra intervalstuen for at blive forsøgt genoplivet, siger overlæge Henrik L. Hansen, der er kontorchef i Tilsyn & Rådgivning Syd i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Manden var blevet erklæret død i sit hjem i Odense af en akutlæge og blev herefter overført til intervalstuen på Odense Universitetshospital. Intervalstuen er det område, hvor personer, der er erklæret døde af en læge, ligger, indtil der er såkaldt sene sikre dødstegn som ligpletter og dødsstivhed. Intervalstuen skal sikre, at folk rent faktisk er døde, før de bliver transporteret til lighuset og lagt på køl.

Personalet på intervalstuen på Odense Universitetshospital fik sig imidlertid lidt af en overraskelse, da manden havde 'rykvis bevægelse i en hånd,' som chefen for ambulanceområdet i Region Syddanmark, Gitte Jørgensen, formulerer det i en intern mail til ambulanceredderne i regionen.

- Da jeg fra flere sider hører, at der florerer en historie om, at en levende er blevet anbragt i 6-timers stuen (intervalstuen, red.), ser jeg mig nødsaget til at forklare forløbet. (...) Sygeplejersken, der modtager patienten, ser her rykvis bevægelse i en hånd. For at undgå enhver tvivl, flyttes afdøde til FAM (akutmodtagelsen, red.), skriver ambulancechefen blandt andet.

Om manden faktisk var i live, da han blev erklæret død, og om han kunne have været reddet, hvis han havde fået en anden behandling, skal nu undersøges.

- Når man ligger på intervalstuen, så skal man være død. Og det er man efter reglerne først, når alt hjerte- og lungefunktion er uopretteligt ophørt, eller hovedet er adskilt fra kroppen. Så hvis man ikke er død, må man naturligvis ikke ligge på intervalstuen. Generelt kan man sige, at hvis man er død, så bevæger man sig ikke, og der er heller ingen mål- eller lytbar hjerteaktivitet, siger Henrik L. Hansen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dog kan der godt have været få elektriske spændinger i hjertet uden, at der har været decideret hjerteaktivitet, altså, at det har kunnet pumpe blod. Har hjertet ikke pumpet blod, men har der blot været enkelte elektriske impulser, kan det have været korrekt at erklære patienten for død, forklarer Henrik L. Hansen.

- Døden indtræffer ikke på et splitsekund eller i hele kroppen samtidig. Derfor kan der godt være lidt elektrisk aktivitet i hjertet, selvom man er erklæret død.

Chefen for ambulanceberedskabet i Region Syddanmark, Gitte Jørgensen, mener da heller ikke, at der er noget at komme efter i sagen, selvom den er speciel.

- Jeg har aldrig hørt om et lignende tilfælde. Men der er ingen sag, svarer hun via sin pressechef i en mail.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.