Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Homoseksuelle fejrer fire års bryllupsdag med kirken

Flere homoseksuelle vælger kirken, når de skal giftes. Men det kan være svært at finde en positiv præst.

Christian og Kalle Heimbürger Lanter blev viet i 2013. Dermed er de blandt de første homoseksuelle, som har gjort brug af muligheden. Præsten er Birgitte Kragh Engholm. Vielsen fandt sted i Frederiksberg Have. Scanpix/Sille Arendt/ Københavns Stift
Christian og Kalle Heimbürger Lanter blev viet i 2013. Dermed er de blandt de første homoseksuelle, som har gjort brug af muligheden. Præsten er Birgitte Kragh Engholm. Vielsen fandt sted i Frederiksberg Have. Scanpix/Sille Arendt/ Københavns Stift

Homoseksuelle i Danmark kan fejre blomsterbryllup.

I denne måned er det fire år siden, at Folketinget gav de første bøsser og lesbiske lov til at blive viet i folkekirken.

Den mulighed benytter et stigende antal sig af. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens 51 par på landsplan i 2012 gik op ad kirkegulvet, så gjorde 99 par det samme i 2015.

Udviklingen glæder Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift. Han siger, at det forhåbentlig er udtryk for, at homoseksuelle i dag føler sig velkommen i folkekirken.

- Jeg er meget glad for, at kirken nu også omfatter de homoseksuelle, og at de i lighed med heteroseksuelle kan indlede deres ægteskab med en velsignelse, siger Peter Skov-Jakobsen.

Stigningen betyder, at der procentvis er næsten lige så mange homoseksuelle som heteroseksuelle, der vælger kirken frem for en borgerlig vielse.

Opbakningen kan ifølge Peter Skov-Jakobsen skyldes, at den kritik af loven, som flere præster har givet udtryk for, gradvist forstummer.

Men også at der er "højt til loftet" blandt homoseksuelle.

Trods den modstand, de gennem mange år mødte i dele af kirken, vender de den ikke ryggen.

- Det er generøst, at de vælger en kirkelig vielse. Tonen i debatten har ind imellem været rå og modbydelig, og det kan jeg kun beklage, siger Peter Skov-Jakobsen.

Christian og Kalle Heimbürger Lanter fra København er blandt de bøsser, som er blevet kirkeligt viet. For dem er det vigtigt at føle sig ligestillet med andre.

- Det er ikke, fordi vi er hardcore troende, men kirken er en del vores identitet. Derfor betød det noget for os, at vi ligesom andre kunne blive viet af en præst, siger Christian Heimbürger Lanter.

- Det spillede også ind, at det er en kamp, som homoseksuelle i Danmark har kæmpet i mange år.

Men vejen var lang, for de fire første præster, som parret kontaktede, benyttede den muligheden i loven, der lader det være op til hver enkelt præst at sige ja eller nej.

- Vi vidste selvfølgelig godt, at det ikke var alle præster, der var positive, men det kom alligevel bag på os, at vi skulle ringe til så mange, før det lykkedes.

- I begyndelsen var de positive, men da de hørte, at vi var to mænd, så trak de i land. Nogen brugte den begrundelse, at vi ikke boede tæt nok kirken, siger Christian Heimbürger Lanter.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.