Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret sætter tempoet i vejret

Nu tager det kun et års tid at få en dom i en civil sag. Men straffesager hænger for længe i kø ved Højesteret.

Borgere skal nu i gennemsnit vente i et års tid, før de får en afgørelse ved landets øverste domstol.
Borgere skal nu i gennemsnit vente i et års tid, før de får en afgørelse ved landets øverste domstol.

Borgere skal nu i gennemsnit vente i et års tid, før de får en afgørelse ved landets øverste domstol.

Det er lykkedes for Højesteret at sætte tempoet op, når det gælder behandlingen af civile ankesager, fremgår det af rettens embedsregnskab for 2016.

Ventetid kaldes gennemløbstid. Det er tiden, der går fra modtagelse af en sag og til det endelige punktum.

Den var i snit på 346 dage sidste år, hvilket er en stor forbedring i forhold til tidligere.

I 2014 gik der således 545 dage, før dommerne kunne skrive "thi kendes for ret" i de civile sager.

Et år er den målsætning, som Højesteret har sat sig, og missionen er altså lykkedes.

Derimod kniber det med straffesagerne. Her har udviklingen været den modsatte.

Sidste år gik der i gennemsnit mere end et halvt år, og det er en forværring i forhold til de foregående år.

194 dage tog det sidste år at få ekspederet en sag om straf, fremgår det. Men Højesteret mener, at gennemløbstiden bør ned på det halve.

Samtidig fortæller regnskabet, at antallet af civile sager øges. Sidste år kom der over 100 af den slags sager ind ad døren.

I øvrigt viser det sig, at der er pæne chancer for at få et nyt resultat i forhold til enten landsrettens eller Sø- og Handelsrettens dom, når der ankes.

I cirka hver tredje sag - helt præcist 36 procent - omgør Højesteret afgørelsen, viser det sig.

Dette skyldes dog ikke altid, at landets øverste dommere har en anden juridisk vurdering end deres kolleger.

Nogle gange er forklaringen på det ændrede udfald, at der er kommet nye beviser, eller at advokaterne har ændret deres påstande, hedder det i embedsregnskabet.

Thomas Rørdam er netop tiltrådt som ny præsident.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.