Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højtryks farvel åbner for regn og blæst i hele Danmark

Lørdag kan som torsdag byde på kraftig regn over det meste af landet. Sommervejret er dermed mere normalt.

Lørdag bliver endnu en dag med omskifteligt vejr og kan endda betyde kraftig regn - tenderende til skybrud - specielt i det vestlige Danmark. Det fortæller DMI, der har udsendt en såkaldt risikomelding.

De mange måneder med høj sol, varme og tørke er dermed ved at være ovre.

- Vi har udsendt en risikomelding. Vi er ikke helt overbeviste om, at der kommer skybrud.

- Bygerne, som kommer ind over landet fra vest, bevæger sig meget hurtigt. Så de regner heftigt men ikke særligt længe de enkelte sted. Det kan regne meget, men nok kun i fem-ti minutter det enkelt sted, siger vagtchef ved DMI Thyge Rasmussen lørdag morgen.

DMI skriver på sin hjemmeside, at der kan komme kraftig regn - altså 25-35 millimeter over seks timer - og skybrud - 15 millimeter på 30 minutter. Risikoen er i hele landet med undtagelse af Midt- og Nordsjælland samt Bornholm.

Også torsdag faldt der kraftig regn og dermed ser den lange, lange tørkeperiode, der har udløst krise i landbruget og et måneder langt afbrændingsforbud i hele landet, ud til at være slut.

- I flere måneder har vi haft højtryk liggende i Danmarks nærhed. Nogle gang lidt øst for os, andre gange lidt vest. Men det har hele tiden afskærmet os fra de lavtryk, der kommer ind fra Atlanten, med regn og byer.

- Det højtryk er forsvundet, så nu ligger vi helt åbne og sårbare. Der er frit spil for lavtrykkene og det kommer til at køre derudaf i den kommende uges tid, siger Thyge Rasmussen.

Han fortæller, at man ikke ved, hvorfor højtryk lægger sig, hvor de gør, og hvor længe.

- Vejret kører i nogle mønstre, hvor højtryk lægger sig og flytter sig. Mønstrene har man observeret i mange år, men hvorfor, de lægger sig, hvor de gør, er der ikke nogen, der har kunnet give en god forklaring på, siger Thyge Rasmussen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.