Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret underkender krav til narkodømt mand på tålt ophold

Narkodømt mand fra Libanon får medhold i landets øverste domstol. Indgreb er ude af proportioner.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Myndighedernes krav til en udlænding på tålt ophold om meldepligt i Center Sandholm strider imod menneskeretten.

I urimelig grad hæmmer kravet mandens bevægelsesfrihed.

Det siger Højesteret i en dom tirsdag.

Udlændingen, der er fra Libanon, blev i 2005 dømt i en større østjysk narkosag og udvist af Danmark.

Men da han risikerer dødsstraf eller tortur, har han levet på tålt ophold siden prøveløsladelsen i 2009.

Da der var gået tre år og 11 måneder burde myndighederne imidlertid have sagt stop.

Efter dette tidsrum burde Udlændingestyrelsen ikke have forlænget hans pligt til at melde sig og til at opholde sig i Center Sandholm, mener et flertal af dommerne i Højesteret.

Efter de næsten fire år udgjorde afgørelserne et indgreb i hans bevægelsesfrihed, som er ude af proportioner. Og dermed er Menneskerettighedskonventionen krænket.

Manden har hustru og to børn i Aarhus, og der er ikke risiko for, at han vil skjule sig for politiet.

Udlændingestyrelsens afgørelse fra oktober 2013 kritiseres af flere grunde.

Dengang vidste myndigheden, at udvisningen ikke ville kunne gennemføres inden for en overskuelig tid.

Desuden stod det klart, at der ikke var noget andet land end Libanon, han kunne rejse til, noterer dommerne.

Egentlig drejer sagen i Højesteret sig om mandens overtrædelse af meldepligten og er altså en straffesag.

Kun hans overtrædelser frem til oktober 2013 tæller, lyder det i dommen. Derfor nedsættes straffen fra 40 til 30 dages fængsel.

I Center Sandholm skulle han melde sig hver dag klokken 10, men han har foretrukket at være sammen med sin hustru og børn i Aarhus.

Generelt siger dommerne, at der er en "ægte offentlig interesse" i krav om melde- og opholdspligt.

Det er god grund til at gribe ind mod en persons bevægelsesfrihed - af hensyn til den offentlige sikkerhed og den offentlige orden.

Men altså ikke når der er gået flere år, når udlændingen ikke skjuler sig, og når udvisning ikke kan ske.

En enkelt af de fem dommere mener dog ikke, at der et problem i forhold til menneskerettighederne.

Det er anden gang, at Højesteret kritiserer myndighederne i sager om tålt ophold.

I 2012 drejede det sig om en iransk mand, Elias Karkavandi, der havde deltaget i hashhandlen på Christiania. Hans udvisning er siden blevet ophævet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.