Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret tøver med at udlevere til Rumænien

Rumænske celler på tre kvadratmeter stopper udløber af Hvepsebo-sagen.

Arkivfoto: Advokat Henrik Stagetorn repræsenterer en rumænsk mand, der nægter at lade sig udlevere til hjemlandet. Højesteret har netop udsat beslutningen. Pladsen i de rumænske fængsler er meget trang og på kant med menneskerettighederne. Tre kvinder er i samme situation. De repræsenteres af advokat Michael Juul Eriksen
Arkivfoto: Advokat Henrik Stagetorn repræsenterer en rumænsk mand, der nægter at lade sig udlevere til hjemlandet. Højesteret har netop udsat beslutningen. Pladsen i de rumænske fængsler er meget trang og på kant med menneskerettighederne. Tre kvinder er i samme situation. De repræsenteres af advokat Michael Juul Eriksen

Tre kvinder og en mand undgår umiddelbart at blive sendt til små fængselsceller i Rumænien.

Det skyldes, at Højesteret er kommet i tvivl om, hvorvidt udleveringen af de fire kan være i strid med menneskerettighederne.

Kun to-tre kvadratmeter i cellerne vil de kunne råde over, har de rumænske myndigheder sagt, og det er lige på grænsen.

I stedet for at godkende udleveringen har Højesteret kørt sagen ud på et sidespor.

Dommerne har bedt anklagemyndigheden om igen at spørge de rumænske myndigheder om forholdene i fængslerne. Først derefter vil de tage stilling til, om udleveringen kan ske.

De tre kvinder - en mor og hendes to døtre fra Nordsjælland - anklages af Rumænien for organiseret menneskehandel.

Sagen mod dem er rejst som udløber af den store Hvepsebo-sag i Danmark. Den viste, at et stort antal fattige rumænere groft blev udnyttet til bedragerier og andre former for kriminalitet.

Men mor og døtre stritter imod udlevering, og det samme gør den rumænske mand, der har kørt som chauffør rundt om i Europa.

I hans tilfælde ønsker Rumænien at få ham tilbage til afsoning af en fængselsdom på fire år og seks måneder.

Normalt skal domstolene klappe hælene i, når et EU-land udsteder en europæisk arrestordre, som det er tilfældet her.

Princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne er en "hjørnesten" i det retlige samarbejde.

Derfor kan en domstol som udgangspunkt ikke nægte at udlevere en person - heller ikke selv om der er risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Domstolen kan højst anmode om supplerende oplysninger for at sikre sig imod risikoen, har EU-Domstolen slået fast.

Og det er altså det, som nu er sket. Ovenikøbet for anden gang.

Højesteret henviser til, at Menneskerettighedsdomstolen i efteråret har udtalt sig om den plads, som et frihedsberøvet menneske skal kunne råde over.

I en sag mod Kroatien fastslog domstolen i Strasbourg, at indespærring på mindre end tre kvadratmeter i længere tid udgør nedværdigende behandling, som er i strid med konventionen.

I Kroatien havde en mand kunnet boltre sig på 2,62 kvadratmeter i 27 dage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.