Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret: Politi må beslaglægge materiale fra Aller

Politiet er i sin gode ret til at beslaglægge materiale fra ansatte hos Aller Media i Se og Hør-sagen, fastslår Højesteret, der dermed afviser Allers ønske om at tage hensyn til kildebeskyttelsen.

Det var i overensstemmelse med loven, da politiet tidligere på året beslaglagde computerudstyr og mobiltelefoner fra nuværende og tidligere ansatte hos Aller Media i forbindelse med Se og Hør-sagen.

Det har Højesteret fastslået i en kendelse torsdag. Dommen fastslår samtidig, at politiet må granske materialet igennem, men at det skal være en dommer, der gennemlæser tingene først og vurderer, hvorvidt det har relevans for sagen.

Aller Media har ellers anfægtet beslaglæggelsen og muligheden for at læse materialet igennem med henvisning til kildebeskyttelsen.

Men hensynet til den beskyttelse må vige, fastslår Højesteret.

»Efter de konkrete omstændigheder i sagen, herunder karakteren af de strafbare forhold og beslaglæggelsernes betydning for muligheden for opklaringen af disse forhold samt den manglende samfundsmæssige betydning af oplysningerne om de kendte personers privatliv, fastslog Højesteret, at hensynet til kildebeskyttelse måtte vige for hensynet til opklaring af de strafbare forhold,« skriver Højesteret på sin hjemmeside.

Politiet har ønsket fuld adgang til materialet for at kunne opklare sagen om Se og Hørs brug af »tys-tys-kilden« - en ansat hos Nets, som sladderbladet brugte til at overvåge kendte og kongelige. Politiet vil desuden også bruge den fulde adgang til at opklare eventuelle sager, hvor personer i tavshedsbelagte job har solgt oplysninger til Se og Hør.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.