Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret lader syrer blive i Danmark efter trafikdrab

En syrisk mand er i Højesteret blevet idømt betinget udvisning efter uagtsomt manddrab.

Østre Landsret, Bredgade 59.
Østre Landsret, Bredgade 59.

En syrisk mand får lov til at blive i Danmark, efter Højesteret torsdag har ændret en dom for uagtsomt manddrab.

Den syriske mand, der i rettens papirer beskrives som "T", blev i landsretten idømt ubetinget udvisning, men det ændrer Højesteret til en betinget udvisning.

Landets højeste retsinstans konkluderer, at ubetinget udvisning vil udgøre et indgreb i syrerens privatliv. Det er derfor i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Højesteret lægger samtidig vægt på, at manden har opnået en "ikke uvæsentlig" tilknytning til Danmark, siden han kom til landet i 2014.

Den syriske mand bliver udvist, hvis han begår en strafbar handling, som giver anledning til udvisning efter udlændingelovens paragraf 22-24, inden for to år.

Højesteret ændrer samtidig en straf på 30 dages ubetinget fængsel til 30 dages betinget fængsel, mod at den syriske mand udfører samfundstjeneste.

Episoden, der førte til, at den syriske mand blev dømt for uagtsomt manddrab fandt sted i marts sidste år.

Her påkørte den syriske mand, der har opholdstilladelse i Danmark, en anden bil i et vejkryds. Føreren af den påkørte bil var en ung kvinde, der døde som følge af ulykken.

Den syriske mand havde kørt med en hastighed på mindst 117 kilometer i timen på en landevej, hvor hastighedsgrænsen var 80 kilometer i timen.

Føreren af den anden bil havde ikke overholdt sin ubetingede vigepligt og var derfor kørt et stykke ud på vejen. Det førte til, at den syriske mand kørte vinkelret ind i den unge kvindes bil.

Et af sagens hovedpunkter har været, hvorvidt den syriske mands kørsel var af særlig hensynsløs karakter som beskrevet i straffelovens paragraf 241 punkt to. Det vil i så fald føre til en højere straf.

Men både landsretten og Højesteret har fundet, at det ikke var tilfældet, og at der derfor ikke er tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.