Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret dømmer rumænske søskende for menneskehandel

Tre søskende ville frifindes for menneskehandel i Højesteret. Men dommen er stadfæstet.

Højesteret fastslår, at tre rumænske søskende har udøvet menneskehandel i sag, hvor tilrejsende udlændinge fik misbrugt deres identitet til bedragerier.
Højesteret fastslår, at tre rumænske søskende har udøvet menneskehandel i sag, hvor tilrejsende udlændinge fik misbrugt deres identitet til bedragerier.

Højesteret fastslår, at tre rumænske søskende har udøvet menneskehandel i en sag, hvor tilrejsende udlændinge fik misbrugt deres identitet til bedragerier.

Landets øverste domstol har desuden vurderet, at landsrettens strafudmåling i sagen var passende.

Dermed lyder straffen på tre et halvt års fængsel til storebror Gabriel Sandu, to års fængsel til lillebror Ciprian Sandu samt to år og tre måneders fængsel til lillesøster Camelia Balasica.

En omfattende efterforskning førte tilbage i februar 2015 til anholdelse af 23 personer i et sagskompleks, som fik kodenavnet »Hvepsebo«.

Sagen drejede sig om dusinvis af rumænere, som var blevet hentet til Danmark for at arbejde. Men i stedet var deres identiteter blevet misbrugt til på forskellig vis at narre penge ud af både det offentlige og private firmaer.

De tre søskende blev som de første dømt i sagskomplekset. Det skete ved Retten i Hillerød tilbage i december 2015. De tre var skyldige i menneskehandel, mente byretten, og den afgørelse blev siden stadfæstet i Østre Landsret.

17 andre er dømt i byretssager i sagskomplekset. Den hårdeste straf lyder på fængsel i 7 år og 11 måneder.

De tre søskende fik efter landsretsdommen ekstraordinær tilladelse til at få Højesterets vurdering af, hvorvidt de nu også kunne dømmes for menneskehandel.

Det særlige i sagen er nemlig, at ofrene ikke har været klar over, at de har fået misbrugt deres identitet. Samtidig har de misbrugte ikke selv udført kriminelle handlinger.

Derved adskiller sagen sig fra en situation, hvor bagmænd udnytter udlændinge til at for eksempel at begå tyverier eller udføre ulovligt arbejde.

Og det gør en væsentlig forskel, mener sagens forsvarsadvokater. Det fremgår nemlig ikke af straffeloven, at man kan straffes for menneskehandel i den situation.

Men de fem højesteretsdommere, som har behandlet sagen, er enige om at være uenige med forsvarsadvokaterne. Lovgivningen er klar: Udnyttelse af andre personer til »strafbare handlinger« er at betragte som menneskehandel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.