Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret bremser udlevering: Rumænske fængsler for dårlige

Tre rumænske kvinder, der anklages for organiseret menneskehandel, slipper for at blive udleveret.

Arkivfoto: Både Justitsministeriet og Østre Landsret har tidligere sagt god for at sende kvinderne afsted. Men landets øverste domstol siger stop.
Arkivfoto: Både Justitsministeriet og Østre Landsret har tidligere sagt god for at sende kvinderne afsted. Men landets øverste domstol siger stop.

Forholdene i de rumænske fængsler er så tvivlsomme, at tre kvinder slipper for at blive udleveret til deres hjemland.

Det fastslår Højesteret onsdag i en principiel afgørelse.

Både Justitsministeriet og Østre Landsret har tidligere sagt god for at sende kvinderne afsted. Men landets øverste domstol siger stop.

I deres afgørelse påpeger de fem højesteretsdommere, at kvinderne i rumænske fængsler ville risikere at skulle afsone i celler, hvor de blot ville være sikret et personligt rum på to kvadratmeter.

Det ville ifølge domstolen være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

De tre kvinder - en mor og hendes to døtre, der bor i Nordsjælland - anklages af Rumænien for organiseret menneskehandel.

Sagen mod dem er rejst som udløber af den store Hvepsebo-sag i Danmark. Den viste, at et stort antal fattige rumænere groft blev udnyttet til bedragerier og andre former for kriminalitet.

Normalt skal domstolene klappe hælene i, når et EU-land udsteder en europæisk arrestordre, som det er tilfældet her.

Princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne er en »hjørnesten« i det retlige samarbejde. Derfor kan en domstol som udgangspunkt ikke nægte at udlevere en person.

Afsoningsforholdene i Rumænien er imidlertid så problematiske, at Højesteret ikke kan være med.

Retten henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i efteråret har udtalt sig om netop den plads, et frihedsberøvet menneske skal kunne råde over.

I en sag mod Kroatien fastslog domstolen i Strasbourg, at indespærring på mindre end tre kvadratmeter i længere tid udgør nedværdigende behandling, som er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel tre.

I Kroatien havde en mand kunnet boltre sig på 2,62 kvadratmeter i 27 dage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.