Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret: Boghandleren fra Brønshøj mister dansk statsborgerskab

Højesteret stadfæster Østre Landsret dom. Den 56-årige Said Mansour, som to gange er idømt fængselsstraf for at opfordre til terror, mister sit danske statsborgerskab og udvises af landet.

Said Mansour har fået frataget sit statsborgerskab.
Said Mansour har fået frataget sit statsborgerskab.

Højesteret har onsdag stadfæstet Østre Landsrets dom mod den 56-årige mand, Said Mansour, som sidste år i forbindelse med en dom for at opfordre til terror blev frataget sit danske statsborgerskab og udvist af landet.

»Efter en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side en frakendelses betydning for tiltalte på grundlag af en vurdering af hans forhold, herunder hans til­knytning til Danmark og det andet land, hvor han er statsborger, hans aktuelle familiemæssige forhold og hans sprogkund­skaber, tiltrådte Højesteret, at han burde frakendes sit dan­ske statsborgerskab,« står der i begrundelsen for Højesterets beslutning.

Sagen er den første af sin slags, hvor en person har fået frataget sit statsborgerskab i forbindelse med en terrordom. Said Mansour har haft dobbelt statsborgerskab som dansk-marokkaner, og derfor er det juridisk muligt at fratage ham den danske del af statsborgerskabet.

To domme for at opfordre til terror

Said Mansour er i alt to gange - som den eneste hidtil i Danmark - blevet dømt for at opfordre til terror, første gang for sit arbejde i forlaget Al Nur Islamic Information.

Derfra stammer også hans tilnavn i pressen, 'Boghandleren fra Brønshøj', som Mansour ifølge Ritzau har taget til sig og brugt på sit visitkort.

Mansours første terrordom faldt 11. april 2007, hvor dommeren takserede hans forbrydelse til tre og et halvt års fængsel. På Mansours bopæl havde politiet under ransagning blandt andet fundet CDer med hyldesttaler til de 19 mænd, som 11. september 2001 stod bag angrebet på World Trade Center i New York.

Dommeren vurderede, at materialet var designet til at hverve personer til at begå terrorangreb.

Mansours anden terrordom faldt 4. december 2014 i retten på Frederiksberg, som idømte 'Boghandleren fra Brønshøj' fire års fængsel for igen at opfodre til terrorisme, denne gang på Facebook.

Kurt Westergaards hoved i et toilet

Ifølge domsresumeet fra byretten skrev Said Mansour blandt andet 29. april 2013 på sin Facebook-profil:

»Vi er terrorister, og terror er en pligt. Både øst og vest må vide, at vi er terrorrister, og vi er frygtindgydende. Udrust imod dem så mange kampheste, som I formår dermed at sætte en skræk i Allahs og jeres fjende. Terror er en pligt ifølge Allahs religion.«

Derudover uploadede Mansour ifølge 17. august 2013 et fabrikeret billede på Facebook af Kurt Westergaards hoved i et toilet omgivet af flammer og blod med teksten:

»Sandelig I vidste det, så smag den. Ildens straf venter de vantro"«

Et snævert flertal blandt nævningene og retsdommerne besluttede dengang i byretten på Frederiksberg - med syv mod fem stemmer - at Mansour skulle beholde sit danske statsborgerskab og ikke udvises til fødelandet Marokko efter endt afsoning.

Men den beslutning var statsadvokat Lise-Lotte Nilas ikke tilfreds med. Hun ankede dommen med henvisning til, at »udvisningsspørgsmålet er så principielt, at landsretten bør have lejlighed til at vurdere, om han kan blive i Danmark eller ej«. Mansours daværende forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, ankede imidlertid også dommen med påstand om frifindelse.

Landsretten ville udvise Mansour

I juli stadfæstede Østre Landsret dommen på fire års fængsel fra byretten, men i modsætning til Retten på Frederiksberg besluttede landsretten samtidig at udvise Mansour og fratage ham sit danske statsborgerskab.

En enkelt af de 18 dommerstemmer i nævningetinget afviste at fratage Mansour sit danske statsborgerskab.

Mansour kom til Danmark i 1984 fra Casablanca i Marokko, og han blev dansk statsborger i 1988. Han har tidligere været gift og er far til fire vokse børn. Derudover har Mansour tre børnebørn og er ifølge TV2 netop blevet far igen.

Udover dommene for at opfordre til terror er Said Mansour tidligere også dømt for andre typer kriminalitet. Ifølge TV2 for vold mod sin tidligere kone, for seksuelle krænkelser mod en mindreåri, for tyveri af en damecykel og for dokumentfalsk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.