Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret blåstempler treårsregel for udlændinge

Syrisk læge og hans hustru får nej til familiesammenføring. Først efter tre år kan deres sag blive behandlet.

Den såkaldte treårsregel om familiesammenføring er ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, har Højesteret slået fast.
Den såkaldte treårsregel om familiesammenføring er ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, har Højesteret slået fast.

Højesteret har mandag slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

En syrisk læge med ophold i Danmark har med dommen fået nej til at få sin hustrus sag om familiesammenføring behandlet.

Læge Mosalam Albaroudi ankom i sommeren 2015 til Danmark med lastbil fra Grækenland. Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet. Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland.

Albaroudi har fået asyl på baggrund af et behov for såkaldt midlertidig beskyttelse. Og med den status har man følge udlændingeloven først krav på at få familiesammenføringssager behandlet efter tre år.

Tidligere var kravet ét år, men det blev ændret i januar 2016.

Udlændinge med »midlertidig beskyttelsesstatus«, som det hedder, skal i udgangspunktet have haft opholdstilladelse i Danmark i tre år, før deres ægtefæller og børn kan blive familiesammenført.

Sådan et krav gælder ikke for udlændinge med egentlig flygtningestatus eller beskyttelsesstatus. Og det har ifølge lægen været en krænkelse af hans menneskerettigheder. Men det mener Højesteret altså ikke.

Højesteret vurderer, at lægen vil kunne vende tilbage til Syrien, hvis situationen i landet bliver forbedret. Og hvis det ikke sker inden fristen på de tre år, vil hans hustru kunne søge om familiesammenføring.

Og den tidshorisont er altså ikke for lang og dermed ikke en krænkelse af lægens ret til et familieliv, vurderer de syv dommere, som har behandlet sagen.

Højesteret skriver i dommen, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sine tidligere domme ikke har bedømt nogen sammenlignelig sag.

Der er altså ikke blevet taget stilling til, hvor lang en sådan venteperiode må være.

Retten lægger desuden vægt på, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for at fravige treårsreglen, og blandt derfor er den ikke i strid med menneskerettighederne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.