Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højesteret afviser erstatning i sag om fremrykket død

Patienterstatningen havde udsigt til at skulle ændre kurs og årligt udbetale erstatninger på 20-25 millioner.

Højesteret afviser enkes krav om erstatning i sag, hvor en forsinket kræftdiagnose fremrykkede hendes mands død. Landsret var nået til det modsatte resultat.
Højesteret afviser enkes krav om erstatning i sag, hvor en forsinket kræftdiagnose fremrykkede hendes mands død. Landsret var nået til det modsatte resultat.

En kvindes årelange kamp for erstatning for tabet af sin kræftsyge mand er tirsdag endt med et nederlag ved landets øverste domstol.

Højesteret siger nej til, at kvinden er berettiget til kompensation, selv om en forsinket diagnose fremrykkede hendes mands død.

Hvis dommerne i Højesteret havde givet hende ret, ville der være tale om et opgør med myndighedernes hidtidige læsning af loven.

Patienterstatningen har vurderet, at man fremover ville komme til at udbetale yderligere erstatninger på mellem 20 og 25 millioner kroner, hvis enken havde fået ret.

Derudover var forventningen, at der skulle udbetales op til 71 millioner kroner i sager, der stod til at blive genoptaget.

Men med Højesterets frifindelse af Ankenævnet for Patienterstatningen kan myndighederne altså fortsætte som altid.

I den konkrete sag døde manden af sin grundsygdom i 2010, som var kræft.

Undervejs i et langvarigt sygdomsforløb gik det galt på Odense Universitetshospital. Her reagerede man i februar 2009 ikke korrekt på symptomer på en ny kræftform, og diagnosen blev fire måneder forsinket.

Den forsinkede diagnose var ikke årsag til mandens død. Han døde af sin oprindelige kræftform.

Men i sagen har de sagkyndige i Retslægerådet sagt, at der er størst sandsynlighed for, at manden ville have levet længere, hvis diagnosen på den nye kræftform var stillet i rette tid.

Ikke desto mindre afviste både Ankenævnet for Patienterstatningen og byretten i Odense efterfølgende at give enken erstatning.

I Østre Landsret sadlede man imidlertid om. Her var konklusionen, at erstatningen ikke kunne falde bort, blot fordi manden måtte forventes at dø af sin grundlidelse kort tid efter.

Forinden noterede dommerne, at »det fremrykkede dødstidspunkt og den heraf følgende forkortede levetid« i sig selv var en skade i lovens forstand.

Men den læsning af loven er forkert, fastslår de fem dommere i Højesteret.

Den såkaldte lov om klage- og erstatningsadgang skal læses således, at udbetaling af erstatning til efterladte forudsætter, at patientens død er en direkte konsekvens af en forsinket diagnose.

Samtidig afvises det - stik mod landsrettens læsning - at en forsinket diagnose og deraf fremrykket død i sig selv kan berettige til erstatning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.