Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Høj sikkerhed i tysk retssag om bombeplaner i København

Mandag indledes retssagen mod en syrisk flygtning, som er mistænkt for at ville sprænge en bombe i København.

Tysk politi tager ingen chancer, når man mandag indleder retssagen med en 21-årig terrormistænkt syrer. Free/Colourbox
Tysk politi tager ingen chancer, når man mandag indleder retssagen med en 21-årig terrormistænkt syrer. Free/Colourbox

Ravensburg. Sikkerheden er forhøjet, når landsretten i den sydtyske by Ravensburg mandag indleder sagen mod en nu 21-årig syrisk flygtning.

Han er ifølge Schwäbische Zeitung tiltalt for "at have været parat til at dræbe og til at foranledige et bombeangreb i forbindelse med en alvorlig statsfarlig forbrydelse".

Helt konkret vil anklageren have syreren dømt for at have planer om at begå et terrorangreb i København, og terrormistanken er altså årsagen til, at der bliver passer ekstra godt på i retsbygningen.

Den unge syrer dukkede i november sidste år op ved den dansk-tyske grænse.

Med i bagagen havde han 17.000 tændstikker, en pakke fyrværkeri, 17 batterier, seks walkie-talkier og to køkkenknive.

Han blev afvist indrejse og blev i stedet sendt tilbage til flygtningelejren i Biberach nær Ravensburg, hvor han boede.

Her anholdt tysk politi ham, og han har siden 21. november siddet varetægtsfængslet.

Retssagen er berammet til at vare fem retsdage med afslutning 12. juli, hvor dommen formentlig falder.

Ud over selve strafspørgsmålet skal retssagen også afgøre, om syreren skal dømmes efter de almindelige strafferetlige regler, eller om han falder ind under de særlige regler for ungdomskriminelle.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.