Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Høfeber eller forkølelse? Sådan kender du forskel

Symptomerne på høfeber kan til forveksling ligne forkølelsessymptomer. Læs her, hvordan du kan kende sygdommene fra hinanden.

Mange danskere lider hvert år af høfeber, som blandt andet giver løbende næse og kløende øjne.
Mange danskere lider hvert år af høfeber, som blandt andet giver løbende næse og kløende øjne.

Pollensæsonen er i gang, hvilket betyder løbende næser og nys i hobetal.

Men hvert år er der også mange, der går rundt med symptomer på høfeber, uden de er klar over det, og hvad endnu værre er - uden at de behandler dem.

Symptomerne på høfeber og forkølelse ligner nemlig hinanden på mange punkter, og det kan have konsekvenser for pollenallergikerne.

For nogle allergikere kan sygdommen risikere at blive værre, hvis ikke man får behandlet symptomerne. Det fortæller Hans Jürgen Hoffmann, der er professor på Lungemedicinsk Afdeling og Allergicenter Vest, Aarhus Universitetshospital.

»Det værste er, hvis man går og vender sig til symptomerne, og at ens livskvalitet derfor bliver dårligere. Derfor er det vigtigt, at man får søgt læge og får undersøgt det«, siger han til Ritzau Fokus.

De typiske symptomer på høfeber er nysen, tilstoppet eller løbende næse og røde og kløende øjne.

Ifølge Betina Hjorth, der er rådgivningschef hos Astma-Allergi Danmark, er der dog punkter, hvor du kan kende forkølelse og høfeber fra hinanden.

Det kræver blandt andet, at du tager et kig på papiret, efter du har pudset næse.

»Hvis snottets farve bliver ved med at være hvid, klar og gennemsigtig, så skal man tænke allergi. Begynder det at få en farve som gul eller grøn, så skal man tænke infektion«, siger Betina Hjorth til Ritzau Fokus.

Behandler man ikke den klare snot, som høfeberen genererer, kan man ifølge Betina Hjorth også risikere, at det sætter sig til en bihulebetændelse.

I værste fald kan du også risikere, at det går over i astmasymptomer, hoste og vejrtrækningsproblemer, hvis ikke du behandler din høfeber.

Et andet tegn på høfeber kontra forkølelse er, hvis man gentagne gange bliver forkølet.

»Hvis symptomerne altid kommer på det samme tidspunkt hvert år, og de kun er der, når pollentallene er til stede, så kan det være en hjælp til, at man bør få det tjekket for allergi«, siger Betina Hjorth.

En simpelt allergitest kan laves hos egen læge ved at tage en blodprøve eller ved at få lavet en såkaldt priktest. Og det bør alle få lavet, hvis man er det mindste i tvivl, lyder rådet fra Betina Hjort.

Det er nemlig ikke kun børn og unge, der rammes af høfeber. I teorien kan folk i alle aldre rammes af allergi, så det gør ingen forskel, om du er 16 eller 60 år, før du mærker symptomerne første gang.

Som oftest er allergi også arveligt. Ifølge Hans Jürgen Hoffmann er det 70 procent af alle, der har allergi i familien, der også selv får allergi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.