Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemvendt astronaut får guldmedalje af Dronningen

Dronning Margrethe har overrakt den hjemvendte astronaut Andreas Mogensen en særlig »belønnings-medalje« i guld onsdag på Amalienborg.

ESA astronaut Andreas Mogensen modtager medalje af Dronning Margrethe.
ESA astronaut Andreas Mogensen modtager medalje af Dronning Margrethe.

Danmarks første mand i rummet - og nu hjemvendte astronaut - Andreas Mogensen modtog onsdag en medalje af dronning Margrethe, da hun tog imod ham på Amalienborg.

Ifølge dr.dk er der tale om en »belønnings-medalje« i guld, der senest er blevet givet til en sergent i 1993, som havde udført en ekstraordinær indsats under krigen i Kroatien.

Til medajlen knyttede Dronningen ordene:

»Jeg håber, at De får meget glæde af det i fremtiden.«

Andreas Mogensen landede på Jorden natten til lørdag klokken 02.51 efter knap ti dages mission i rummet. Og allerede et par timer efter den vellykkede landing gav Dronningen udtryk for sit ønske om at hilse på Danmarks første mand i rummet.

»Hendes Majestæt Dronningen har bedt mig overbringe sin hjerteligste hilsen og lykønskning efter den vellykkede rumfærd. Dronningen har givet udtryk for ønsket om at modtage Dem i København, så snart der er mulighed herfor,« lød den royale hilsen fra Dronningen, som blev viderebragt til Andreas Mogensen af den danske ambassadør i Moskva natten til lørdag.

Hovedpersonen selv lagde onsdag i København heller ikke skjul på, at det var en stor oplevelse at møde dronning Margrethe og ikke mindst modtage guldmedaljen.

»Det er en kæmpe, kæmpe ære. Jeg er meget, meget stolt,« sagde astronauten ifølge dr.dk.

Andreas Mogensen skal de kommende dage møde danskerne og holde oplæg om sin rumrejse og ophold på Den Internationale Rumstation. Torsdag kan interesserede møde ham på Københavns Universitet og fredag på Tycho Brahe Planetarium i København.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.