Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemsendte afghanere kan være på vej til Kastrup

Sammenslutningen Welcome to Denmark har tirsdag ventet i Roskilde Lufthavn for at forhindre hjemsendelsen af ti afghanere. Nu frygter foreningen, at politiet er ved at køre dem til Kastrup Lufthavn.

Aktion mod udvisninger Aktionsgruppen Welcome To Denmark har tirsdag venteti Roskilde Lufthavn for at blokere en udsendelse af afviste asylsøgere fra Afghanistan.
Aktion mod udvisninger Aktionsgruppen Welcome To Denmark har tirsdag venteti Roskilde Lufthavn for at blokere en udsendelse af afviste asylsøgere fra Afghanistan.

I løbet af dagen har sammenslutningen Welcome to Denmark mobiliseret folk til aktivisme i Roskilde Lufthavn, hvor foreningen ville forsøge at hindre tvangshjemsendelse af ti afghanere, der har fået afslag på asyl, men alle nægter at rejse hjem.

»Vi nægter se stiltiende til, imens Danmark tvangsudviser mennesker, der har brug for vores hjælp og beskyttelse,« er budskabet fra Welcome to Denmark, der ifølge talsmand Søren Warburg ville sætte sig passivt til modværge ved bl.a. at blokere indgangen til Roskilde Lufthavn.

Men nu frygter sammenslutningen, at politiet er i færd med at køre de ti afghanere til Kastrup Lufthavn, så de kan blive fløjet ud af landet derfra uden protester. Welcome to Denmark har nemlig ikke placeret folk i Kastrup Lufthavn.

Til gengæld har man haft folk stående klar til at melde ind, når afghanerne blev kørt fra Ellebæk Fængslet, og de fortæller nu, at en bus er kørt fra fængslet på motorvejen med retning mod Kastrup Lufthavn.

»Det ser ud som om de bliver kørt mod Kastrup. Vi har haft »spottere« på dem, men politiet kan nogle ting, som vi ikke kan, såsom at køre en bus med blå blink og 140 kilometer i timen på motorvejen,« siger Søren Warburg.

»Det er vi rigtig ærgerlige over, men om ikke andet har vi fået dækning af denne sag og den meget uhyggelige asylpolitik, som Danmark fører i øjeblikket. Det er bestemt ikke sidste gang, vi blander os i den her slags udviklinger.

Ifølge Welcome to Denmark sker hjemsendelserne på trods af, at de afghanske myndigheder har afvist at tage imod de ti afghanere. Og sammenslutningen fremhæver, at udvisningen af en 16-årig afghaner, Abolfazl Vaziri, tilbage i 2015 fik dødelige konsekvenser, idet han blev fundet død nogle måneder efter hjemsendelsen.

»Vi gør det her, fordi tvangsudsendelser er en meget seriøs størrelse. Vi mener, det er helt forrykt, at man hjemsender flygtninge til Afghanistan i øjeblikket. Der er tale om personer, hvis liv sagtens kan være i fare, når de sendes tilbage,« siger Søren Warburg, der har flere års erfaring med aktivisme.

På Christiansborg har Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, tidligere opfordret politiet til at fjerne aktivisterne med magt, hvis de forsøgte at blokere lufthavnen.

»Der skal sættes hårdt ind over for ballademagerne. De går direkte imod Danmarks interesser, og derfor forventer Dansk Folkeparti også, at de bliver fjernet med magt,« udtaler han han til Ekstra Bladet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.