Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemmerøvere, voldsmænd og tyve: 1.574 udviste kriminelle kom retur til Danmark

Mange kriminelle udlændinge rejser tilbage over grænsen, selv om de har indrejseforbud. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er klar til øge straffen for at bryde forbuddet markant.

Grænsekontrollen fanger ikke alt. Mange udenlandske kriminelle kommer tilbage over den danske grænse på trods af indrejseforbud. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)
Grænsekontrollen fanger ikke alt. Mange udenlandske kriminelle kommer tilbage over den danske grænse på trods af indrejseforbud. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)

Mange udenlandske hjemmerøvere, voldsmænd og tyve rejser tilbage til Danmark, selv om de har indrejseforbud.

Det viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har søgt hos Anklagemyndigheden.

De seneste fem år er 1.574 kriminelle udlændinge blevet dømt for ulovlig indrejse til Danmark, og alene sidste år fik 323 en dom for at bryde deres indrejseforbud.

Folketingets politikere har i årevis diskuteret, hvordan man kan bremse den ulovlige indrejse, men strafferammen for at bryde et indrejseforbud første gang er i praksis forblevet på 20 dages fængsel, skriver Ekstra Bladet.

Den straf er imidlertid ikke hård nok, mener Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som foreslår en markant forøgelse af straffen for at bryde et indrejseforbud:

»20 dage er alt for lidt. Derfor vil vi nu genfremsætte et forslag, vi ikke tidligere har kunnet få opbakning til, hvor vi lægger op til en minimumsstraf på et års fængsel. Det vil samtidig betyde, at straffen er lang nok til, at afsoningen kan ske i hjemlandet,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, søndag til Ekstra Bladet.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, fortæller også til avisen, at deres parti er klar til at hæve straffen op til et niveau, så de udenlandske kriminelle kan afsone straffen i deres eget hjemland.

Det kræver ifølge EU-reglerne en straf på mindst seks måneder.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger til Ekstra Bladet, at hun er klar til at drøfte strafniveauet. Hun tvivler dog på, at det vil have den ønskede effekt, da hun mener, at »denne gruppe af forhærdede kriminelle nærmest er immune over for straf og ser stort på indrejseforbuddet.«

Længden af et indrejseforbud afhænger af den fængselsdom, der har udløst forbuddet. En dom på mindre end end tre måneders fængsel giver fire års indrejseforbud, mens en dom på tre måneder til et år giver seks års indrejseforbud og en dom på mellem et og to års fængsel giver indrejseforbud i 12 år.

Får man end dom på mere end to års fængsel, kan det resultere i et permanent indrejseforbud.

En række betingelser skal desuden være opfyldt, inden man kan idømme nogen et indrejseforbud. Eksempelvis slap den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic tidligere på ugen for en udvisning, selv om han nu for 22. gang er kendt skyldig i kriminalitet.

Retten mente ikke, at Levakovic og hans medgerningsmand var så voldsomme under deres tricktyveri hos en 66-årig kvinde, at forbrydelsen kunne blive betegnet som et røveri. Hertil kommer, at Jimmi Levakovic er født og opvokset i Danmark, hvor han lever sammen med sin hustru og parrets tre mindreårige børn.

Til gengæld er flere andre medlemmer af Levakovic familien tidligere blevet idømt indrejseforbud - og er også blevet dømt for at have opholdt sig i Danmark på trods af dette.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.