Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemmerøvere bryder ind med nøgle fra nøgleboks

En mand blev overrasket i sit hjem af to mænd, der lyste ham i øjnene og stjal hans bilnøgler og bilen.

En mand blev overrasket i sit hjem af to mænd, der lyste ham i øjnene og stjal hans bilnøgler og bilen. (Foto: Kim Haugaard/Scanpix 2017)
En mand blev overrasket i sit hjem af to mænd, der lyste ham i øjnene og stjal hans bilnøgler og bilen. (Foto: Kim Haugaard/Scanpix 2017)

En 67-årig mand blev natten til søndag udsat for et hjemmerøveri, mens han lå og sov i sin lejlighed på Rørkjærsgade i Esbjerg.

To mænd skaffede sig adgang til lejligheden, der ligger i stuen, med en nøgle fra en nøgleboks, som de havde brudt op.

Da de var kommet ind, lyste de manden i øjnene med en lommelygte og sagde, at de havde en kniv. Imens gennemsøgte de lejligheden.

Det lykkedes dem at finde mandens bilnøgler og stjæle hans bil fra en garage, oplyser vagtchef Søren Strægaard, Syd-og Sønderjyllands Politi.

Desuden løb de med en værktøjskasse.

Manden anmeldte røveriet til politiet søndag morgen, da han opdagede, at bilen var væk.

Han har fortalt, at røverne var i lejligheden i cirka ti minutter, inden de forsvandt.

Han har kun kunnet give et spinkelt signalement af røverne.

Der er formentlig tale om to mænd. Den ene er omkring 180 centimeter høj og mellem 20 og 30 år. Han taler dansk og var under røveriet iført mørkt tøj.

Også den anden var en mand, og også han havde mørkt tøj på.

Politiet leder nu efter bilen, en sølvmetallic Seat Toledo, årgang 2003, med registreringsnummeret VH 36820.

Folk, der har oplysninger om denne bil, opfordres til at henvende sig til politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.