Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemløse optager sengepladser på psykiatrisk hospital

Hjemløse patienter i Region Midtjylland optager i øjeblikket sengepladser i psykiatrien, selvom de er raske.

Arkivfoto. En gruppe patienter på Psykiatrisk Hospital i Risskov optager sengepladserne, selvom de egentlig er raske nok til at blive udskrevet. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017)
Arkivfoto. En gruppe patienter på Psykiatrisk Hospital i Risskov optager sengepladserne, selvom de egentlig er raske nok til at blive udskrevet. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017)

En gruppe patienter på Psykiatrisk Hospital i Risskov optager sengepladserne, selvom de egentlig er raske nok til at blive udskrevet.

Det skriver DR Østjylland.

Patienterne er nemlig hjemløse, og derfor kan de ikke blive udskrevet, fortæller lægefaglig direktør for psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland Per Jørgensen.

»Vi vil jo helst have, at vi ikke udskriver folk til gaden, men at vi udskriver folk til at have en bolig og en bolig, som de kan overskue og trives i,« siger han til DR Østjylland.

Livet på gaden risikerer at gøre de hjemløse mere syge, fortæller Per Jørgensen.

»Generelt er et liv på gaden ikke noget, der fremmer helbredelse for svær psykisk sygdom, da en af ingredienserne er, at man har en fast base i sit liv. Vi kan risikere, at de misligholder deres behandling og deres sygdomme forringes yderligere«, siger han.

De fleste af de hjemløse patienter er såkaldte funktionelle hjemløse, som har en bolig, men af en eller anden grund ikke magter at bruge den.

Derfor samarbejder psykiatrien med kommunerne om at finde et sted, hvor patienterne kan tage hen, fortæller Per Jørgensen.

»Men der er ventetid, og kommunen har nogle gange vanskeligheder ved at præsentere patienten og også familien for et tilfredsstillende tilbud,« siger han til DR Østjylland.

I øjeblikket er det cirka 16 hjemløse patienter i Region Midtjylland, der optager sengepladserne, selvom de er raske. Det svarer til et helt sengeafsnit.

Funktionelt hjemløse er personer, der befinder sig i hjemløshedens grænseområde, fordi de oftest har en bolig, men i kortere eller længere perioder ikke magter at benytte den.

I de perioder, hvor de funktionelt hjemløse ikke opholder sig i egen bolig, men på gaden eller overnatter på natvarmestuer, forsorgshjem eller herberger etc. tælles de med i hjemløsestatistikken.

Gruppen af funktionelt hjemløse har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige hjemløse.

Kilde: Socialstyrelsen
Ritzau

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.