Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemløse og psykisk syge skal være aktive i foreningsliv

Udsatte borgere skal aktiveres i foreningslivet, hvor de kan skabe netværk og hjælpe andre, lyder anbefaling.

Det er vigtigt, at udsatte borgere som eksempelvis misbrugere, psykisk syge og hjemløse bliver en del af foreningslivet. Sådan lyder det fra en arbejdsgruppe nedsat af regeringen. Free/Colourbox
Det er vigtigt, at udsatte borgere som eksempelvis misbrugere, psykisk syge og hjemløse bliver en del af foreningslivet. Sådan lyder det fra en arbejdsgruppe nedsat af regeringen. Free/Colourbox

Psykisk syge, misbrugere og hjemløse skal være aktive i foreningslivet.

Det er en af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat for at komme med input til en ny strategi for civilsamfundet.

»Der ligger en særlig forpligtelse hos os i den frivillige verden til at inkludere så mange som muligt,« siger Vibe Klarup, formand for Frivilligrådet og formand for arbejdsgruppen.

Foreningslivet kan ifølge Vibe Klarup være vejen for udsatte borgere til at blive en del af fællesskabet.

»En ny måling fra Trygfonden har vist, at 17 procent af danskerne føler, at de står uden for fællesskabet. Derfor er det en vigtig opgave at sørge for, at alle er med, og det er foreningslivet en af nøglerne til.«

Ud over at blive en del af et netværk har misbrugere, hjemløse og psykisk syge ifølge formanden også noget at tilbyde andre:

»Det handler om at bruge de ressourcer, man har. Eksempelvis har unge hjemløse lavet deres egne netværk for at tale deres sag over for politikere.«

»På samme måde er der i psykiatrien en bevægelse, hvor vi ser, at tidligere psykisk syge tilbyder deres egne erfaringer til at hjælpe andre psykisk syge. Den bevægelse er der stor grund til at styrke,« siger Vibe Klarup.

Nogle kommuner gør ifølge formanden allerede en indsats for at få udsatte borgere aktiveret i foreningslivet. Eksempelvis med såkaldte fritidspas, hvor børn og unge får betalt kontingentet til en fritidsaktivitet.

Men ifølge Vibe Klarup er der plads til at gøre endnu mere:

»Det er både en opgave for os i foreningslivet at se på, om vi er gode nok til at invitere alle med. Og så er der også en opgave hos kommunerne.«

»Eksempelvis skal sagsbehandlere være opmærksomme på, at de ikke bare løser opgaven bag et skrivebord, men også spiller en vigtig rolle som brobygger, der kan hjælpe borgeren videre ud i foreningslivet.«

Repræsentanter for foreninger, kommuner og erhvervsliv har deltaget i arbejdet, der er mundet ud i fem anbefalinger til regeringen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.