Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjemløse føler sig jaget efter øget indsats mod lejre: »Vi oplever meget mere desperation«

Politiet har styrket indsats mod lejre, der skaber utryghed. Lejrene er mindre synlige, siger organisation.

Udenlandske hjemløse må ikke bo på offentligt drevne herberger, så de må ty til nødherberger med meget begrænsede ressourcer. Her er det Folkets Park på Nørrebro, som er et tilholdssted for de hjemløse. Politiet har i den seneste tid rydder 45 »utryghedsskabende lejre«.
Udenlandske hjemløse må ikke bo på offentligt drevne herberger, så de må ty til nødherberger med meget begrænsede ressourcer. Her er det Folkets Park på Nørrebro, som er et tilholdssted for de hjemløse. Politiet har i den seneste tid rydder 45 »utryghedsskabende lejre«.

Politiet har hen over sommeren øget indsatsen mod hjemløselejre, der skaber utryghed og tiggeri. Det er sket som konsekvens af lovstramninger, der blev vedtaget før sommeren.

Hos de hjemløses landsorganisation, Sand, kan stramningerne godt mærkes.

Siden 1. april har Københavns Politi ryddet 45 såkaldt utryghedsskabende lejre. 200 er blevet sigtet for at have opholdt sig i lejrene, oplyser politiet.

»Vi oplever ikke, at de rumænske hjemløse er rejst tilbage. Til gengæld oplever vi meget mere desperation. Man føler sig mere jaget og udsat,« siger formand for Sand Christina Strauss og tilføjer:

»De er rykket væk. De gemmer sig mere, men der er stadig lejre.«

Politiets indsats mod tiggeri er også øget. Straffen for tiggeri, der skaber utryghed, er blevet fordoblet, så det straffes med 14 dages fængsel. Det presser de hjemløse, fortæller formand for Sand, Christina Strauss.

»Det er ikke noget, vi har tal for, men vi fornemmer, at folk hellere laver anden kriminalitet. De vil eksempelvis hellere stjæle, fordi straffen er nogenlunde det samme, og der ikke er straksstraffe,« siger formanden.

I tirsdags blev en rumænsk kvinde udvist for tiggeri. Det er første gang, retten har udvist en person med hjemmel i den nye lov.

Jacob Søndergaard, der er vicepolitiinspektør i udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi, fortæller, at politiet både reagerer på anmeldelser om tiggeri og selv opsøger offentlige steder.

»Ved tiggeri tager vi ud ved dagtid og observerer ved supermarkeder, stationer, gågader og så videre.«

»Hvis vi har en anmeldelse, skal vi se, om forholdet er til stede. Men vi kan også finde på at gå en tur og se, om der er noget,« siger vicepolitiinspektøren.

Han fortæller, at det endnu ikke er til at vurdere, om den øgede indsats har mindsket antallet af utryghedsskabende lejre og fået færre til at tigge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.