Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Historisk genåbning af Tibetkommission: »Det er aldrig sket før«

Ansvaret for grundlovsbrud under et kinesisk statsbesøg i 2012 er indtil videre blevet placeret hos to mellemledere i politiet. Nu skal Tibetsagen undersøges på ny.

(ARKIV) Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet, Free Tibet, på Højbro Plads i København fredag d. 15. juni 2012. Udover de slettede mails hos politiet så fik Tibetkommissionen, der skulle undersøge sagen, heller aldrig adgang til mail-konti hos en ministre og embedsmænds mail-konti. Nu skal Tibetkommissionen genoptages - som den første af sin slags. (Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet, Free Tibet, på Højbro Plads i København fredag d. 15. juni 2012. Udover de slettede mails hos politiet så fik Tibetkommissionen, der skulle undersøge sagen, heller aldrig adgang til mail-konti hos en ministre og embedsmænds mail-konti. Nu skal Tibetkommissionen genoptages - som den første af sin slags. (Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix)

For første gang i årtier skal en undersøgelseskommission gå om.

Efter hårdt politisk pres bliver Tibetkommissionen genåbnet. Først kunne Berlingske torsdag fortælle, at et politisk flertal ville have undersøgt Tibetsagen på ny. Og senere på formiddagen fulgte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) trop.

»I den seneste tid er der kommet oplysninger frem, der har betydet, at der er stillet spørgsmål ved kommissionens adgang til e-mail og i forlængelse heraf kommissionens konklusioner. Den tvivl er ingen tjent med. Derfor vil regeringen nedsætte Tibetkommissionen igen, så vi kan få skabt klarhed,« sagde justitsministeren.

Genåbningen kommer i kølvandet på et højst usædvanligt efterspil.

Tibetkommissionen blev nedsat i 2015 for at undersøge baggrunden for det klare grundlovsbrud, der skete, da betjente skærmede demonstranter og tog tibetanske flag fra dem under et kinesisk statsbesøg en junidag i 2012. Men siden kommissionen afleverede sin beretning i december 2017, har nye oplysninger sat sagen i et helt nyt lys.

Radioprogrammet P1 Orientering afslørede først i marts, at politichefers e-mail blev slettet, før kommissionen skulle foretage sin undersøgelse. I maj fulgte programmet op med en afsløring af, at Udenrigsministeriet lå inde med backup af mailkorrespondancer fra afgåede ministre og embedsmænd. Men disse e-mail blev aldrig udleveret til Tibetkommissionen.

Og torsdag blev en tredje brik lagt til. For Rigspolitiet har fundet endnu et mailarkiv, som kommissionen ikke har fået, oplyste ministeren.

Kommissionen – demokratiets sidste kontrolinstans – blev forhindret i at komme til bunds. Det har altså nu ført til en historisk gennedsættelse af kommissionen.

»Det er usædvanligt, at man genåbner en kommission – det er aldrig sket før,« forklarer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Dog blev PET-kommissionen på sin vis genåbnet, da Blekingegadekommssionen blev åbnet i 2014. Her var kommissoriet dog et helt andet, da man besluttede selvstændigt at undersøge én del af den afsluttede kommissions arbejde.

Tidligere varianter af undersøgelseskommissioner har haft vidtrækkende konsekvenser. De mest kendte omfatter en sag om kreativ bogføring i 1992, der væltede daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen. Året efter væltede undersøgelsen af Tamilsagen Schlüterregeringen.

Sagerne førte til, at man i 1999 indførte lov om undersøgelseskommissioner. Siden har mange kritiseret undersøgelserne for at være blodfattige.

Blekingegadekommissionens undersøgelse førte da heller ikke væsentligt nyt med sig.

Tibetkommissionen pegede i sin beretning i december sidste år på, at ansvaret for knægtelsen af borgeres grundlovssikrede rettigheder lå hos to mellemledere i politiet. Den konklusion har flere siden stillet sig tvivlende overfor.

Spørgsmålet er, om Tibet-undersøgelsen finder afgørende nyt, når de vender de – indtil videre – sidste sten i sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.